0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Janus Engel
Foto: Janus Engel

En hacker kommer til Herning

Den amerikanske kunstner Cory Arcangel tager udtjent elektronik og bruger det på nye måder. Han er stor i USA. Men det giver mening for ham, at han nu kan ses på Heart i Herning.

FOR ABONNENTER

Herning Museum of Contemporary Art, altså Heart, ligger som en kantet sten i græsset et stykke uden for den buldrende midtjyske by. Lille indgangsparti, stor hall; nervøs beton, højt til loftet; det hele tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl og præsenteret i 2009.

Et sted herinde mellem de hvide vægge skal vi lokalisere Cory Arcangel, 35, en af USA’s mest efterspurgte yngre kunstnere. Hans værker findes på Museum of Modern Art i New York og Tate i London. Da han havde en stor soloudstilling på Whitney Museum of American Art i New York i 2011, var han den yngste kunstner, der har fået den ære, siden Bruce Nauman i 1973. Cory Arcangel er hot shit ud over alle grænser. Set i det lys er det ikke så mærkeligt, at han nu er aktuel med udstillingen ’All The Small Things’ i Herning.


Kunstelskere bør ikke tugte sig selv over, at der ikke ringer nogen klokker, når de hører hans navn. Før soloshowet på Whitney bevægede han sig på et leje, hvor kunstverdenens store dyre radarer havde svært ved at opfange hans signaler. Indtil da var han mest kendt (af nogle) for værket ’Super Mario Clouds’ (2002), som blev vist på Whitney Biennalen i 2004. Det gik ud på, at han havde hacket en Nintendo-computerspilskonsol med spillet ’Super Mario Bros.’ fra 1985 og omprogrammeret spillets kode, så al grafik var forsvundet. Det vil sige: Bortset fra de små pixelerede skyer, som bevægede sig hakkende fra højre mod venstre for at give spillet et scenisk touch.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce