Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Miró-striden. 85 værker var i begyndelsen af året sat til salg på Christie's af den portugisiske stat, men auktionshuset aflyste salget i sidste øjeblik på grund af voldsomme protester. Billedet til venstre, 'Kvinder og fugle', kunne alene have indbragt mellem 35 og 62 mio kr. Foto: Lefteris Pitarakis/AP
Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Miró-striden. 85 værker var i begyndelsen af året sat til salg på Christie's af den portugisiske stat, men auktionshuset aflyste salget i sidste øjeblik på grund af voldsomme protester. Billedet til venstre, 'Kvinder og fugle', kunne alene have indbragt mellem 35 og 62 mio kr. Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museer må sælge ud af deres kunstbeholdning

Statsejet kunst kan blive en økonomisk brandslukker efter den økonomiske krise.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Går man rundt og savner et rigtig museumsstykke af Miró, Van Gogh eller Matisse, så skal man holde øje med auktionskataloget fra Christie’s. For et større antal værker fra USA og Europa planlægges at komme under hammeren i forbindelse med en række exceptionelle sager om frasalg.

Det har rejst en livlig diskussion om salg af statsejet kunst og kulturarv som følge af den økonomiske krise. Bekymringen går på, at offentlig tilgængelig kunst ender bag gitterportene hos alverdens rigmænd.

»Der er mange meget velhavende russiske oligarker og brasilianske millionærer, der ringer og forhører sig«, udtalte den indsatte administrator i Detroit, Kevyn Orr, i flere amerikanske medier i sidste uge. Han har til opgave at rydde op i den amerikanske storbys konkursbo, der har efterladt et hul på 100 mia. kroner i pengekassen.

Hele kunstsamlingen på Detroit Institute of Art er fortsat i spil i forsøget på at tilfredsstille kreditorerne. En høring senere på måneden vil først få afklaret kunstmuseets skæbne, og om den amerikanske offentlighed skal vinke farvel til en af USA’s største, ældste og mest værdifulde museumssamlinger.

Lige nu afhænger meget af, om guvernøren for delstaten Michigan, Rick Snyder, får vedtaget et forslag om at få tilført 350 mio. dollars (2 mia. kroner) til konkursboet, hvilket matcher det beløb, som ni velgørende fonde har ønsket at bidrage med.

Samtidig står det klart, at Delaware Art Museum i Wilmington i den amerikanske delstat Delaware har besluttet at sælge fire værdifulde malerier for at nedbringe en gæld på 20 mio. dollars (113 mio. kroner), som museet har opbygget de sidste fem år.

30 mio. dollars (170 mio. kroner) forventer museets bestyrelse at kunne få ind ved auktionen, udtaler bestyrelsesformanden Mike Miller til The News Journal. Efter at banken har lukket kreditten, er salget »et nødvendigt onde«.

Kunstfaglige hensyn tilsidesættes

Det nye er imidlertid ikke, at de amerikanske museer sælger kunst fra deres samlinger. Det sker, at museerne for eksempel sælger ældre malerier for at kunne erhverve værker af samtidskunstnere. Det nye er, at blikket vendes mod kunsten, når det gælder museets overlevelse, og at kunstfaglige hensyn tilsidesættes.

Baggrunden er, at bankerne siden 2008 har ændret lånepolitik i kølvandet på den økonomiske krise, og at den amerikanske stat har skåret bevillingerne til de statsejede institutioner. På museet i Delaware er den skåret med en tredjedel fra 33 mio. dollars til 21 mio. dollars årligt.



Og USA står ikke alene. I Europa diskuteres det livligt, om den græske stat kan sælge et område ved Akropolis. Om den spanske stat kan sælge statsejede teatre. Og om den portugisiske stat kan sælge sin store Miró-samling. Samlingen, der tæller 85 værker og har en værdi af omkring 280 mio. kroner, overgik til den portugisiske stat, da banken BPN krakkede i 2008.

Dermed er der ikke tale om en museumssamling som i de amerikanske tilfælde. Men det skeles der ikke til i debatten, hvor oppositionen og en protestgruppe argumenterer for, at Miró-værkerne er landets kulturarv.

»Når man sælger et elselskab eller et postvæsen, sælger man ejerskabet, men firmaerne bliver i landet, og den service, de tilbyder, er stadig tilgængelig for borgerne. Når du bortauktionerer kunst, kan man være sikker på, at ingen i Portugal fremover vil få glæde af den, og der er tale om uigenkaldelig destruktion af vores kulturarv«, udtalte galleristen Carlos Cabral Nunes, der står i spidsen for protestgruppen, til New York Times i sidste uge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Økonomisk brandslukningsøvelse ikke mulig i Danmark

I Danmark er man fra statens side også begyndt at interessere sig for at tillade såkaldt udskillelse fra museernes samlinger. Det forklarer formand for Organisationen Danske Museer, Christine Buhl Andersen.

»Det sker dog ikke for at skaffe penge, men i helt særlige tilfælde ud fra ønsket om at skærpe det enkelte museums profil eller undgå, at der opbevares overflødige genstande i museernes magasiner«, siger hun og påpeger, at fokus især er på de kulturhistoriske museer.



Men den internationale tendens til at sælge ud af museumssamlinger som økonomisk brandslukningsmanøvre på de ellers hårdt trængte danske museer bliver ikke aktuel, vurderer Christine Buhl Andersen. Det forhindrer den danske museumslov.

»Kulturarven er dermed beskyttet mod forskellige tiders skiftende smag og tilfældige behov for at skaffe penge, sådan at vi er sikre på, at kommende generationer også får adgang til den«, siger hun.

Den store portugisiske Miró-auktion var oprindelig planlagt til februar måned, men blev udsat. Den er nu planlagt til afholdelse i juni.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden