Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Havearbejde. Med en fondsdonation på 44,5 millioner kroner kan Statens Museum for Kunst sætte sin indgang og forhave i stand. Nu lægger politikerne op til en større gennemsigtighed i de private donationer til kunst og kultur.
Foto: Ditte Valente

Havearbejde. Med en fondsdonation på 44,5 millioner kroner kan Statens Museum for Kunst sætte sin indgang og forhave i stand. Nu lægger politikerne op til en større gennemsigtighed i de private donationer til kunst og kultur.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politisk flertal ønsker mere indsigt i fondes kulturstøtte

Det er problematisk, at fondene ikke skal oplyse om, hvem der modtager støtte

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige nu ligner pladsen foran Statens Museum For Kunst en rodet byggeplads.

Men til efteråret vil »nye skønne omgivelser« med magnoliatræer, et vandbassin med birkeøer og en ny trappe byde museumsgæsterne velkommen til nationalgalleriet ved Sølvgade.

Det er ægteparret Annie og Otto Johannes Detlefs, der med en fondsdonation på 44,5 millioner kroner har stået bag den gennemgribende modernisering af museets forhave og indgangsparti.

Deres fond, OJD, er blandt landets mest generøse, når det kommer til at give donationer til kulturlivet. Samtidig er den ifølge konsulentfirmaet Kraft og Partners den mest lukkede.

Ægteparret bag fonden udtaler sig af princip aldrig om en donation og har valgt en yderst tilbagetrukket rolle som mæcener.

Ingen oplysningspligt

Det er Annie og Otto Johs. Detlefs sammen landets mange andre private fonde i deres gode ret til. For selv om fondene årligt uddeler et milliardbeløb til dansk kulturliv, stilles der ikke store krav til åbenheden.

De har ingen oplysningspligt om deres uddelinger til andre myndigheder end Skat. Og de skal ikke oplyse, hvad der ligger til grund for deres støtte.

Den praksis har et enigt Folketing i tirsdag i sidste uge konfirmeret med en ny fondslov, der ikke ændrer på, at fondene kan agere frit, så længe de lever op til fundatsen, de selv har vedtaget.

»Den nye fondslov indeholder kun enkelte småjusteringer, primært omkring revisorrollen. Ellers er det business as usual«, siger Henrik Mahncke, som forsker i offentlige, filantropiske partnerskaber på kulturområdet på CBS.

Mere indsigt

Men ugen efter vedtagelsen af loven melder kulturordførerne fra både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten sig på banen med et ønske om mere indsigt i fondenes støtte til kulturen.

»Fondene har alt for meget magt. Hvem skal holde øje med, om de fremmer en slags kultur, mens andet holdes tilbage?«, spørger Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr.

Og selv om Socialdemokraterne generelt er glade for fondenes støtte, ønsker også regeringspartiet mere gennemsigtighed omkring det milliardbeløb, som fondene giver til kulturområdet.

»Der er tale om betragtelige summer, og det er vigtigt, at vi ved, hvor alle kulturmidlerne kommer fra, og hvordan de bliver anvendt. Det overblik skal jeg have som kulturpolitiker, og jeg vil derfor tage emnet op med kulturministeren, så vi kan finde en model med mere gennemsigtighed og demokratisk styring«, siger kulturordfører for Socialdemokraterne Troels Ravn.

Stemning for den tyske model

For at udbedre den manglende gennemsigtighed foreslår kultursociolog ved Københavns Universitet Peter Duelund, at man kigger mod nabolandet Tyskland.

Her skal fondene ifølge forskeren fremlægge handlingsplaner over deres fondsstøtte, hvis de ønsker at opnå en skattefordel.

»Pointen er, at man meget detaljeret kan se, hvad der får støtte, og hvad der ikke får støtte. Det giver kulturpolitikerne mulighed for at diskutere de øde øer i det kulturpolitiske landskab, som de har særligt ansvar for«, forklarer Peter Duelund.

Den mere transparente tyske model vækker interesse hos både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

»Den mangel på oplysning, der er i dag, kunne vi komme omkring med den tyske model«, siger Troels Ravn (S), der vil anbefale Kulturudvalget at kigge mod udlandet, hvor fondsstøtte i kulturlivet fylder endnu mere end i Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DF: lukkethed er et problem

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, vil også gerne have større indsigt i de private fondes donationer:

»Jeg er ikke sikker på, at jeg vil stemme for et forslag om at indføre den tyske model i Danmark. Men jeg anerkender, at lukketheden er et problem, og jeg møder meget gerne op i Kulturministeriet, hvor ministeren kan redegøre for, hvordan vi får et ordentligt overblik over området«, siger Ahrendtsen.

Han understreger, at det offentlige under ingen omstændigheder skal blande sig i, hvad fondene skal bruge deres penge på.

EL: krav om flere penge til drift

Stod det til Enhedslisten, burde politikerne gå endnu mere radikalt til værks over for fondenes nyvundne position i kulturlivet.

Til gengæld for den nuværende skattefordel, der gør det muligt for fonde at trække 125 procent fra i skat, når de yder støtte, foreslår partiet, at man stiller et modkrav.

Nemlig at fondene giver en halv procent af fondsdonationerne til museernes drift. Jørgen Arbo-Bæhr siger:

»Problemet er, at fondene bruger mange flere penge på anlæg og næsten intet på drift. Det betyder, at nogle museer får en masse penge til mursten, mens de i den daglige drift er ved at gå nedenom og hjem. Med den halve procent kunne Folketinget fordele pengene ud fra demokratisk vedtagne vurderinger«.

»Intet demokratisk underskud«

Men hverken kulturforskerens eller Enhedslistens konkrete forslag vækker interesse hos den borgerlige fløj i Folketinget. Venstre og Konservative er enige om, at fondenes støtte til kulturlivet og den nye fondslov fungerer optimalt i dag.

»I stedet for at være mavesur og på bedste formynderiske vis forsøge at regulere området bør man bare være glad for de mange penge, fondene giver«, siger Konservatives kulturordfører, Lars Barfoed.

»Det er slet ikke et udtryk for demokratisk underskud, at private fonde, der har optjent en formue, vil uddele dem. Jeg afviser på det kraftigste, at staten skal bestemme, hvad private skal bruge deres penge til«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

V: Vi burde takke fondene

Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, synes, at politikerne bør være taknemmelige over for de private fondes generøsitet i en tid, hvor det offentliges kulturbudget stagnerer.

»I stedet for at stille krav, krav og krav skal vi takke fondene for deres gavmilde bidrag«, siger Michael Aastrup Jensen.

Stiller man krav om åbenhed til fondene, kan det få alvorlige konsekvenser, advarer Michael Aastrup Jensen: »Så vil fondene jo bare trække pengene ud af kulturlivet. Det vil vi ikke risikere«.

Politiken har talt med kulturminister Marianne Jelved (R) og bringer i morgen et interview, hvor hun svarer på, hvilken rolle, hun mener, at fondenes skal spille i fremtidens danske kulturliv.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden