Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat. Marianne Jelved synes, at de er udmærket, at fondenes arbejde diskuteres, men Socialdemokraternes forslag om, at man skal lade sig inspirere af den tyske fondsmodel, går ministeren ikke ind for. Det »svarer ikke til at leve i et land, hvor ejendomsretten er ukrænkelig«, siger hun.
Foto: Joachim Adrian(Arkiv)

Debat. Marianne Jelved synes, at de er udmærket, at fondenes arbejde diskuteres, men Socialdemokraternes forslag om, at man skal lade sig inspirere af den tyske fondsmodel, går ministeren ikke ind for. Det »svarer ikke til at leve i et land, hvor ejendomsretten er ukrænkelig«, siger hun.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jelved freder de private fonde

Den radikale kulturminister ser muligheder i øget gennemskuelighed på nettet.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturminister Marianne Jelved rejser meget rundt i Danmark.

Fra Vordingborg til Skagen, som hun siger. Hun åbner museer og udstillinger og deltager i kulturelle begivenheder. Og hun er både dybt imponeret over de muligheder, danskerne har, og sætter pris på, at de private fonde påtager sig et kulturelt ansvar. Det så hun gerne endnu mere af.

»Jeg synes, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi i samfundet siger det, som det er: at flere skal påtage sig et ansvar for kunsten«, siger Marianne Jelved.

Samtidig afviser kulturministeren de kulturforskere, kulturpolitikere og kulturledere, der i den seneste uge her i avisen har problematiseret, at fondenes kulturstøtte, der beløber sig til omkring halvanden milliard kroner årligt, fordeles bag lukkede døre og dermed unddrager sig demokratisk kontrol.

Til beskrivelsen af, at vi skulle være på vej væk fra den skandinaviske kulturstøttemodel til fordel for den amerikanske privatdominerede model, siger ministeren:

»Jeg er fundamentalt uenig. Man kan ikke sige, at halvanden milliard fra fondene kan overrule den brede sikring af kulturområdet, som det offentlige står for«.

Kulturministeren afviser samtidig en række forslag, som er blevet formuleret af kulturordførerne fra Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne, og som skal skabe overblik over fondsverdenens konkrete kulturstøtte. Det er et overblik, som også Dansk Folkeparti gerne ser. Socialdemokraternes Troels Ravn foreslår for eksempel, at man kigger mod Tyskland, hvor myndighederne får flere informationer om, hvad fondene konkret støtter. Til den idé siger kulturministeren:

»En minister afslår ikke at mødes med ordførerne, men jeg er imod den tyske model, for det svarer ikke til at leve i et land, hvor ejendomsretten er ukrænkelig. Desuden har vi lige vedtaget en ny fondslov, og de skulle have rejst debatten tidligere, hvis de mente, at der var et problem«.

Og Marianne Jelved tilføjer:

»Når vi nu er i en situation, hvor vi har de her fonde, fordi vi har et skattesystem af bestemt karakter, synes jeg også, at vi skal lade de her fonde arbejde. Men det er samtidig vældig udmærket at diskutere de valg, som fondene træffer«.

Dumt at skabe negativ holdning

Men hvordan skal vi diskutere de valg, som fondene træffer?

»Det kan vi netop gøre gennem for eksempel Politikens udmærkede artikler«.

Det har i mange tilfælde været svært for os at finde ud af, præcis hvad fondene støtter. Der er ingen, der har et overblik over, hvor fondsmidlerne lander, og så er det vel svært at diskutere på et kvalificeret grundlag?

»Det må fremgå af de fleste årsberetninger. De gør rede for den slags ting«.

Ikke alle lægger deres årsberetninger ud.

»Nej, men det kunne man appellere til, at de gjorde. Jeg har intet behov for, at det ikke bliver offentligt kendt. Jeg har respekt for, at der kan være fonde, som af en eller anden grund ikke vil ud med det. Hvis jeg møder dem, kan jeg godt finde på at spørge, hvorfor de har den holdning«, siger Marianne Jelved og tilføjer:

»Men det er dumt at skabe en negativ holdning til det, de faktisk gør for dansk kunst og kultur, som vi meget nødig vil undvære«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Al ære til fondene

Men hvordan skal vi få en kvalificeret kulturpolitisk diskussion om, hvad fondsstøtte betyder, hvis ingen får et overblik over, præcis hvad de støtter?

»Jeg vil anholde måden, du siger det på, for langt de fleste fonde, som jeg kender, offentliggør det«.

Ja, der er fonde, der er åbne og nemme at få i tale. Men der er mange, der er mere lukkede (8 ud af de 13 store fonde, som er omfattet af Politiken Researchs undersøgelse, offentliggør ikke oplysninger om enkeltbevillinger til kulturområdet, red.). OJD Fonden, som giver rigtig store beløb til Arken, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater, er for eksempel meget lukket.

»Som jeg husker det, er A.P. Møller Fonden fuldstændig åben«.

De giver eksempler på støttede projekter på hjemmesiden og var behjælpelige med et tal, men de offentliggør ikke årsrapporten. Og de ønskede ikke at stille op til interview om, hvordan de fordeler deres støtte.

»Nej, det kan godt være. Men det underkender dem ikke. Nogle vil gerne have en mere diskret profil, end andre vil. Nogle bruger det til markedsføring, og andre bruger det til at tænke kvalitet«.

Det er du tilfreds med?

»Jeg så gerne, at der var åbenhed alle vegne, og at alle var stolte af, hvad de bidrog med, og viste et godt eksempel på, hvordan de tog ansvar for kunst og kultur i Danmark. Jeg kan kun opfordre til, at man er åben omkring det, man gør. For det er al ære værd, at man gør det. Derfor vil jeg også i al stilfærdighed, når jeg møder fondene, tale med dem om, hvorvidt det er muligt at gøre det mere åbent, og eventuelt få deres begrundelse for, hvorfor det ikke er det. For den kender jeg ikke«.

Verden er nuanceret

Vi har talt med to sociologer, der skriver ph.d.-afhandling om de store fonde og forbindelsen til erhvervslivets top. De mener, at forbindelsen må medføre, at den kultur, der bliver støttet, er overvejende klassisk konservativ, fordi de personer, der sidder i fondsledelserne, overvejende er midaldrende mænd fra overklassen. Hvad mener du om den analyse?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fri mig for al stereotypi! Verden er meget mere nuanceret. Selv midaldrende mænd fra overklassen kan være meget fremsynede, eksperimenterende og prioriterende. Måske er de blevet til det, de er, fordi de har turdet satse«.

Det lyder, som om du er tryg ved måden, det kører på?

»Nej, det har jeg ikke sagt. Jeg taler om en arbejdsdeling mellem det offentlige og fondene. Og det bidrag på 1,5 milliarder, der kan lægges oven i de 12 milliarder kroner, som det offentlige giver, er kærkomment. Det er fint, men det er ikke noget, der rykker ved dansk kunst- og kulturpolitik set som nationalt interessefelt, og som det offentlige har ansvar for. Derfor er det ikke en trussel. Det er en mulighed«, siger Marianne Jelved.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden