Skammeligt. Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen synes det er for galt, at Dan Park ikke bliver udstillet på Københavns Rådhus.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Skammeligt. Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen synes det er for galt, at Dan Park ikke bliver udstillet på Københavns Rådhus.

Kunst

Københavns kulturborgmester: Dan Park provokerer alle, men kunsten skal være fri

Carl Christian Ebbesen ser det som en knægtelse af ytringsfriheden, at svensk kunstner ikke bliver udstillet på rådhuset.

Kunst

Haludvalget på Københavns Rådhus har i dag besluttet, at det ikke vil udstille billeder af den svenske kunstner Dan Park.

Af de tre medlemmer af udvalget var det kun kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti, der stemte for. Her forklarer borgmesteren, hvorfor han mener, det er et problem, at udstillingen ikke kommer op, hvorfor der også skal være plads til amatørkunst, og hvorfor kunst af Hizb ut-Tahrir muligvis også kan få hans ja til at komme op at hænge på rådhuset.

Carl Christian Ebbesen, hvorfor synes du, det er et problem, at der bliver sagt nej til Dan Parks udstilling i rådhushallen?

»Danmark har tradition for ytringsfrihed, vi har tradition for, at kunsten skal være fri. Netop når kunsten har vide rammer, er det med til at skabe en debat i samfundet, der gør, at vi stopper op som mennesker og tænker os om en ekstra gang. Kunsten har traditionelt været med til at flytte barrierer og grænser og styrke demokratiet og udvikle os som et folk. Derfor er det dybt problematisk, hvis man lægger censur ned over kunsten«.

Det er generelt. Hvad er problemet med, at netop Dan Park-udstillingen ikke kommer op?

»Det er jo det samme. Det er problematisk, hvis politikerne skal ind og censurere i kunsten. Det er min opgave at give kunsten rammer, så den har mulighed for at blive udstillet. Ikke at sige, om den er god eller dårlig. Derfor giver vi penge til kunsthaller og gør noget for at fremme udstillinger og gør en indsats, så københavnerne kommer til at interessere sig for kunst. Fordi kunst kan flytte nogle grænser, skubbe til nogle barrierer og starte nogle debatter, vi ellers ikke ville tage i samfundet. Det er sundt for et demokrati«.

»Minder om kommunisme«

I er fire personer, der siger ja eller nej til, hvad der skal være i rådhushallen. Hvorfor fortjener netop Dan Park at komme op?

»Fordi lige præcis Dan Park er en meget provokerende kunstner, som der har været meget debat omkring. Det er en debat om ytringsfrihed. Det er det, der er temaet i udstillingen. Hvad er det for nogle problemstillinger, der er i vores samfund for øjeblikket? Det er debatten om, at man i Sverige putter kunstnere i fængsel og beder dem destruere deres værker. Jeg får mindelser om kommunismen. Om totalitarisme«.

KRONIK

Er der tradition for, at I i rådhushallen viser denne type værker?

»Ja, jeg har åbnet rigtig mange udstillinger i rådhushallen. Det er det, vi bruger den til, når den er ledig. Det skal selvfølgelig have en eller anden relevans eller betydning, før vi siger ja, men den her udstilling er relevant, fordi den handler om, hvad demokrati er. Og rådhuset er et politisk hus. Det handler om, hvad man kan sige og gøre, og derfor passede den her udstilling om, hvad man kan sige og gøre, rigtig godt«.

Udstiller I hvad som helst?

Du siger, at det er knægtelse af ytringsfriheden, at Dan Park ikke bliver udstillet, men du siger også, at I vælger til og fra. Hvorfor er det her mere en knægtelse end de andre, I vælger fra?

»Jamen, det er det jo, fordi vi netop har med en kunstner at gøre, der har været meget debat om. Det er en udstilling, der netop handler om ytringsfrihed«.

Hvilke andre udstillinger har haludvalget sagt nej til?

»Altså, jeg har personligt ikke sagt nej til nogen udstillinger. Jeg har den politiske holdning, at kunsten bør være fri. Og jeg har heller ikke kendskab til, at nogen i det danske samfund mener det modsatte. Så jeg har ikke sagt nej til nogen«.

Er det du siger så, at der ikke er en grund til at sige nej til udstillinger. Bør man som regel slet ikke sige nej?

»Kunsten skal være fri; man skal sige ja. Kunsten provokerer og er med til at udvide vores horisont. Derfor kæmper vi for den fri kunst. Uanset, om man kan lide kunsten. Jeg har åbnet udstillinger, hvor jeg har tænkt, om det nu virkelig skulle være kunst, og jeg har åbnet udstillinger, der virkelig rørte mig. Sådan er kunst. Det er den enkelte person, der ser et billede, og får noget ud af det«.

Bare for at forstå dig ret. Hvis jeg nu som hobbykunstner hen over vinteren maler billeder af majestæten med et ansigt som en spidsmus og spørger, om jeg må udstille det i rådhushallen, så siger du ja?

»Det kan jeg ikke sige, før jeg ser en konkret ansøgning fra dig, men jeg mener, at kunsten skal være fri. Jeg har ikke sagt nej tidligere, men når man bruger rådhushallen, så skal udstillingen have et formål, der relaterer til et politisk hus. Og det er det, Dan Park gør. Den handler om ytringsfrihed. Hvis du laver en hobbyudstilling, kan man så vurdere, om den passer ind i et politisk hus«.

Er det en knægtelse af ytringsfriheden?

Ville det så ikke være en knægtelse af min ytringsfrihed, hvis I siger nej til mig og ikke alle de andre?

»Det der er vigtigt for mig at sige her, er, at der er en problemstilling, hvor man i Sverige beder en kunstner destruere sine værker...«.

Det er ikke svenskerne nu, men danskerne. Hvis jeg fik nej til udstillingen med dronningen som spidsmus, vil det så ikke være en knægtelse af min ytringsfrihed, ligesom det er en knægtelse af Dan Parks, at han får nej?

»Du kan vende den om og spørge, om det er mig, der skal sidde og beslutte, om der er noget kunst, der er godt eller skidt«.

Jeg kan bare konstatere, at du sidder i det udvalg, og at du har sagt ja indtil nu, og jeg spørger nu, om det også vil være en knægtelse af min ytringsfrihed, hvis jeg fik nej?

»Det kan jeg ikke forholde mig til, før jeg ser udstillingen. Den skal have en relevans i forhold til at blive udstillet i et politisk hus«.

Så den skal have politisk relevans, kunsten?

»Udgangspunktet er, at kunsten skal være fri. Så hvis udstillingen ikke har en relevans, i forhold til at det er et politisk hus, så tror jeg, jeg ville give dig plads, hvis der ikke var andre, der havde booket hallen i forvejen. Er du ikke interesseret i at høre, hvorfor netop den her udstilling er relevant?«.

Jo, det var også det andet spørgsmål, jeg stillede dig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I forhold til sammenligningen mellem den ene og den anden udstilling, er det jo sådan, at fordi Dan Park er blevet sat i fængsel og blevet bedt om at destruere sine værker, så er der en ekstra opmærksomhed, og det betyder, at et privat kunstgalleri udsætter sig selv for en risiko ved at vise den her udstilling, derfor mener jeg, at vi som samfund har et ansvar for at skubbe til den barriere. Hvis det nu var Politiken, der valgte at bringe udstillingen i jeres avis, så udsætter I jer selv for en risiko. Derfor synes jeg, at vi som samfund og kommune skal påtage os den risiko«.

En risiko for gallerister

Den bliver jo udstillet fra den 23.-30. oktober af Trykkefrihedsselskabet.

»Men det er ikke den samme udstilling. Det er kun ni værker. Her er der 31 værker, det er en samlet udstilling. Det relevante er at se en kunstner i en sammenhæng, hvor han får lov til at udstille sine værker. Det er spændende. Hvis en udstiller bliver behandlet som i Sverige, så kan den gallerist i sidste ende pådrage sig et ansvar. Og der synes jeg, at det er utrolig vigtigt, at vi som kommune og samfund vil sige, at vi finder os ikke i, at der bliver lagt censur på kunsten eller bliver truet med bøder«.

Men vil du være bange for, at det sker for en dansk gallerist?

»Nej, ikke personligt. Men jeg kan konstatere, at der er folk, der har sagt, at der var en risiko, og derfor ville de ikke gøre det«.

Hvem var det?

»Radio24Syv«.

Men Radio24Syv sagde, at de ikke ville finde en gallerist til udstillingen alligevel, fordi debatten var løbet af sporet.

»Det er ikke det, jeg har hørt. Var der ikke noget med, at de var bange for at pådrage sig ansvar?«.

Det handlede om, at debatten kom til at handle om muslimer og ikke om ytringsfrihed.

»Præcis, og alt hvad der vedrører muslimer, er ikke en del af den udstilling, der skulle udstilles i rådhushallen, fordi det ikke skulle afspore debatten«.

Radio 24Syv skriver i en udtalelse fra chefredaktør Jørgen Ramskov, at de aflyser udstillingen på grund af den afsporede debat, men også fordi radioen ikke har helt styr på, om de ved at hjælpe med at arrangere udstillingen kan få et medansvar for den. Det må de ikke have, fordi de er en public service-radio, som ikke må promovere bestemte politiske værdier.

Må Hizb ut-Tahrir udstille?

Men så er det jo alligevel en censureret udstilling.

»Jamen det skal jeg jo ikke forholde mig til, det er ikke mig, der har ansøgt. Det er 'Fri Debat', der er en tværpolitisk organisation, der har søgt. Og jeg har forståelse for, at de vil have en diskussion af ytringsfrihed og ikke en diskussion om muslimer. Dan Park generer jo alle«.

Foto: KRABBE LARS

Det må man sige. Men hvorfor skal der hænge en mand, som generer alle, i rådhushallen, hvor japanske turister og efterårsferiebørn kommer tilfældigt ind fra gaden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fordi kunsten skal være fri. Den her udstilling har problemer med at blive vist i Danmark. Og ytringsfrihed er en kerneting i vores demokrati. Det er en vigtig diskussion, som nu ikke bliver taget«.

Hvad nu hvis Hizb ut-Tahrir lavede en udstilling, der ikke forbrød sig mod loven, som de gerne ville udstille. Den var provokerende som Dan Parks. Hvad ville du så sige?

»Mit udgangspunkt er, at kunsten skal være fri. Og hvis der er noget, man ikke kan lide, så må man argumentere imod det«.

Så hvis den her Hizb ut-Tharir-kunstner gerne vil udstille, men ikke kan finde en gallerist, så får han ja fra dig, hvis han sender en ansøgning?

»Den sidste kunstner, der er blevet dømt i Danmark, må være Wilhelm Freddie i 1930'erne. Kunsten kan skabe debat og skubbe grænser. Derfor er det så bekymrende, når man går ind og prøver at knægte ytringsfriheden og den kunstneriske frihed. Uanset om man er enig eller uenig, så har vi en forpligtigelse til at lade københavnerne se kunsten. Og hvis man så er uenig, må man argumentere imod«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce