mod. Både den portrætterede og maleren har taget et modigt valg.  Simone Aaberg Kærns maleri af den tidligere statsminister rummer fascination og fortælling. Foto: Joachim Adrian

mod. Både den portrætterede og maleren har taget et modigt valg. Simone Aaberg Kærns maleri af den tidligere statsminister rummer fascination og fortælling. Foto: Joachim Adrian

Kunst

Fogh-portræt er mildt og idealiserende

Simone Aaberg Kærns har knap malet før sit portræt af eksstatsministeren.

Kunst

Det er et helt vildt valg at lade kunstneren Simone Aaberg Kærn male Anders Fogh Rasmussens portræt.

Ikke kun fordi hun som feminist, venstreorienteret og tidligere bz’er umiddelbart ligger politisk langt fra den forhenværende statsminister, men snarere fordi hun slet ikke er portrætmaler, ja, knap nok har malet før.

LÆS OGSÅ Men typisk for Simone Aaberg Kærns karriere er forhindringer kun til for at blive overvundet.

Hendes vovemod er legendarisk, så nu har hun gjort et stort statsministerportræt, der måske ikke er vanvittig smukt, men dog er behændigt malet, temmelig detaljeret i tegningen og – uden tvivl allervigtigst for både kunstneren og den portrætterede – fuldt af fascination og fortælling.
Forskønnende portræt

Kompositionen er dramatisk med en zigzagbevægelse fra højre øverste hjørne mod venstre midte til nederste højre hjørne. Trods detaljerigdommen er der ikke tale om nogen fotorealisme.

Det er et både mildt og forskønnende portræt.

Den stålsatte målrettethed og det borende blik, man kendte ham for i rollen som statsminister, er her skiftet ud med et imødekommende blik, der nok alfaderligt kigger ned på beskueren, men med let skilte læber i en smilende mund signalerer nysgerrig åbenhed.

Som i et barokmaleri træder Fogh frem på en scene fra under et tæppe, her i form af en dansk bøgeskovs løvhang, der lige dækker hans pande og lægger sig som en laurbærkrans.

Skovstien bliver på en gang hans forgrund og baggrund, som han har med sig, når han dynamisk aktivt læner sig frem mod verden i billedets højre side, hvor det afgørende symbol befinder sig: et Herkules-transportfly, der letter i Afghanistans bjerge, repræsenterer kunstnerens og politikerens fælles interesse, frihed gennem aktivisme.

Klar dramatisk symbolik

Om end de hver især har kæmpet med vidt forskellige midler – han med adskillige liv på samvittigheden ved at gøre Danmark til krigsførende nation, og hun ved at risikere sit eget liv i et privatfly – har de begge været overbeviste om, at frihed i Afghanistan kan opnås ad luftvejen. Skulle man lede efter en lille (ubevidst?) brod i billedet bliver det netop flyvingen, der som en kniv truer med at skære halsen over på ham. Dette fortællende portræt bryder med den moderne tradition for psykologisk dybe og nøgne portrætter af ’mennesket bag politikeren’. Her er kun en enkel kitschet stjerne på himlen og en klar dramatisk symbolik.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden