Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lagerplads. »Prøv at forestille dig, hvor store magasinproblemer vi har om 100 år«, siger Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst. Han er afvisende overfor salg af kunst, men vil gerne diskutere hvordan man kan skabe mere cirkulation i samlingerne. Her ses Museets lager.
Foto: Stine Bidstrup (arkiv)

Lagerplads. »Prøv at forestille dig, hvor store magasinproblemer vi har om 100 år«, siger Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst. Han er afvisende overfor salg af kunst, men vil gerne diskutere hvordan man kan skabe mere cirkulation i samlingerne. Her ses Museets lager.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museer om at sælge værker fra lageret: »Det er tæt på tåbeligt«

Fra forskellige kanter af Danmark takker museer nej til politikeres forslag om salg fra samlingerne.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På en prominent plads i en sal på Statens Museum for Kunst skuer den blåtklædte Madonna ømt ned på sit nøgne drengebarn, der leger med en rosenkrans. Mor og barn er malet af den hollandske mester Dieric Bouts, men det fandt museet først ud af for tre-fire år siden. Indtil da var Madonna stuvet af vejen i magasinet, hvor man betragtede hende som en kopi.

Eksemplet viser, hvordan der i museers magasiner kan gemme sig ting, som i mange år betragtes som værdiløse, men som pludselig med en ny tids komme får en betydning, ingen havde forestillet sig.

Og med det argument forrest afviser en række danske museer samstemmende at sælge ud af deres samlinger. En ide, der ellers var opbakning til blandt borgerlige politikere i Politiken i går. Her sagde Michael Aastrup Jensen fra Venstre: »Det ville være en gevinst for Museumsdanmark, så samlingerne kan blive nyere og bredere«.

»Vi er ikke Gud«

Men ideen er altså ikke populær ude på museerne.

»Det er tæt på tåbeligt«, som direktør Lars Christian Nørbach fra Nordjyllands Historiske Museum siger.

»Vi vil bevare tingene for eftertiden. Der er mange stenøkser og pilespidser, ja. Men de ligger på museerne i forskningsøjemed. Jeg kan ikke sige, at om 50 år vil den eller den problematik være interessant«.

Det er tæt på tåbeligt

Også på Glyptoteket advarer Flemming Friborg mod at lade tidens smag diktere, hvad museerne skal bevare:

»Kunsthistorie er en dynamisk størrelse, og visse kunstnere har været populære i nogle perioder og ikke i andre. Hammershøi var overset, og Rembrandt, tro det eller lad være, var det samme. Ingen kan sige, hvad der er vigtigt i fremtiden. Vi er ikke Gud«.

På Museum Sønderjylland har direktør Orla Madsen ikke svært ved at pege på, hvad der ville kunne sælges i hans samling :

»Vi har sølvtøj, oldsager, en stor kunstsamling. Der er uden tvivl for mange millioner kroner. Vi har en stor Eckersberg-samling. Og en fin samling på kunstmuseet i Tønder«.

Men sælge vil han ikke.

»Det duer ikke. Jeg mener ikke, at man kan tage museerne alvorligt, hvis vores samlinger kan sælges. Så længe vi tilhører den eksklusive skare af forsknings- og formidlingsinstitutioner, bør vores ting ikke være til salg«, siger han.

Risiko for spekulation

Der er også et andet problem, lyder det fra museerne. Skiftet vil nemlig kunne påvirke de indkøbssedler, som museerne styrer efter, når de ekviperer montrer, vægge og hylder.

»Hvis vi begynder at spekulere i, hvad der skal købes med henblik på at gøre en god investering, så er det nogle helt andre kriterier end den højeste kvalitet og bevarelsen af kulturarv, der er på spil«, siger Peter Nørgaard Larsen, der er samlingschef på Statens Museum for Kunst.

»Man er jo ekstra opmærksom, når man køber ind til evigheden«.

Museerne vil også få svært ved at få fonde og private givere til at donere genstande, hvis der bliver åbnet for salg fra bagsmækken, mener de. Som Lene Floris, der er direktør for Københavns Museum, Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal og Københavns Stadsarkiv, tegner det op:

»Det handler om troværdighed. Hvis der kommer en giver med sin dyrebare bamse og den tilhørende relevante historie – hvorefter hun så kan se den sat til salg på eBay to uger efter. Det ville naturligvis få betydning for, hvad og hvor meget vi ville få tilbudt«.

På Faaborg Museum forstår museumsinspektør Gertrud Hvidberg-Hansen udmærket, at museer kan mangle penge:

»Men det kan være en uheldig måde at drive museum på«, siger hun og advarer mod, at der kan opstå politisk pression ude i de økonomisk trængte kommuner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bytteordninger kunne hjælpe

Også direktør på Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh er afvisende over for salg af museumsgenstande. Men noget skal der ske på området, siger han. For i fremtiden vil museer kun få større pladsproblemer på magasinerne.

»Prøv at forestille dig, hvor store magasinproblemer vi har om 100 år. Der foregår jo tilførsel til museerne hele tiden. For få år siden havde vi plads nok, men i dag er vi nærmest desperate efter mere magasinplads. Det er jo et grotesk scenarie, hvis man fremskriver det. Al den ophobning af kulturarv. Hvor skal det dog være?«.

Han vil gerne »lege med tanken om et alternativt scenarie«:

»Hvis man nu opkøbte et værk og sagde, at man forpligtede sig til at have det i samlingen i tyve år, hvorefter det kunne sælges eller byttes væk til et andet museum. Det kunne man overveje. Det ville give cirkulation i samlingerne«.

Tanken om friere muligheder for bytte museerne imellem bakkes op af Flemming Friborg fra Glyptoteket:

»Det er jo dumt, at museerne snubler over hinanden ved at samle på de samme ting. Lad os åbne op, så det bliver nemmere for museerne at bytte på en måde, der giver mening på landsplan og for det enkelte museum«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden