Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
tid. Ligesom Degas' berømte skildringer af balletdansere, der øver op til en forestilling, er det tidspunktet før den egentlige handling, der er omdrejningspunkt for væddeløbsbillederne.
Foto: Ole Haupt

tid. Ligesom Degas' berømte skildringer af balletdansere, der øver op til en forestilling, er det tidspunktet før den egentlige handling, der er omdrejningspunkt for væddeløbsbillederne.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glyptoteket skaffer Degas-maleri ved et lykketræf

Museet får doneret svært opdriveligt værk af den franske kunstner.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var egentlig af andre grunde, at Glyptotekets Degas-ekspert, museumsinspektør Line Clausen Pedersen, var i London, da hun fik nys om maleriet.

I et magasin i auktionshuset Sotheby’s stod det 26,1 cm høje og 38,5 cm brede oliemaleri ’Jockeys før start’, som skulle have været på auktion, men som af forskellige årsager nu var på vej hjem til sin ejermand igen.

Stop en halv, sagde museumsinspektøren og strøg hjem til H.C. Andersens Boulevard, hvor museet fik Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden med på ideen.

Før selve handlingen

Nu har de to fonde sørget for, at Glyptoteket, som det første i Danmark, ejer et maleri, der skildrer et af Degas’ foretrukne motiver, nemlig væddeløbsheste.

Ligesom Degas’ berømte skildringer af balletdansere, der øver op til en forestilling, er det tidspunktet før den egentlige handling, der er omdrejningspunkt for væddeløbsbillederne.

Maleriet, som Glyptoteket har fået, er malet på træ i perioden mellem 1886 og 1890 og er ifølge museet stort set uopdriveligt på kunstmarkedet i dag.

Prisen ikke offentliggjort

For Line Clausen Pedersen er værket en sidste og vigtig brik i Glyptotekets samling af Degas, der nu tæller fem malerier og pasteller af kunstneren samt et af de kun fire komplette sæt af hans 74 skulpturer, der eksisterer i dag – herunder hovedværket ’Lille danserinde, fjorten år’ (1880-81).

»Selv når han er konservativ, som han er på billedet her, så peger pilene både tilbage og frem, så man bedre forstår, hvor impressionismen og det moderne maleri kommer fra«, siger museumsinspektøren.

»Han kan sin kunsthistorie, og hvis du ser rigtig nøje efter, kan man også se både noget Leonardo og noget Raphael«.

Prisen for værket? Den vil museet ikke ud med. Det nærmeste, de kommer, er »et større tocifret millionbeløb«.

Museet markerer nyerhvervelsen med særophængning sammen med Degas’ skulpturer fra i morgen kl. 17 og frem til 1. juli. Herefter bliver det en del af museets permanente udstilling.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden