Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kendt amerikansk kritiker udelukket fra Facebook

Ældgamle billeder fra kunsthistorien af afklædte mennesker blev for meget for det sociale netværk.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kvinde får oralsex af en tiger. En mand ligger på alle fire og får stukket et lavement bagi. Og en kvinde sidder overskrævs på en mand.

Den slags billeder må du ikke poste på Facebook, også selv om motiverne er hentet fra kalkmalerier, papyrusruller og det gamle Egypten. Det har den amerikanske kunstkritiker Jerry Saltz måttet sande, efter at hans Facebook konto torsdag blev spærret.

På Twitter, hvor kunstkritikeren har 150.000 følgere, postede han som reaktion på udelukkelsen et foto af en håndskrevet seddel, hvor han harcelerede mod de personer, der havde klaget over ham til »kyskhedspolitiet«, fordi de mente, at hans »billeder fra middelalderen og antikken« var »sexistiske, anstødelige og kvindefjendske«.

Facebook har ikke selv udtalt sig om den konkrete sag, men i en mail til avisen New York Times skriver en talsmand, at medlemmer kan blive midlertidigt lukket ude for at have overtrådt det sociale medies regler.

Frække gamle Egypten

Den 64-årige Jerry Saltz er til dagligt ledende kunstkritiker på The New York Magazine. Han danner par med den ledende kunstkritiker på avisen The New York Times, Roberta Smith, og duoen Saltz & Smith er lidt af en institution på den amerikanske kunstscene, hvor Jerry Saltz især er frygtet for sin kritiske tilgang til samtidskunsten.

Hans seneste anmeldelse af sangerinden Björks store soloudstilling på kunstmuseet Moma i New York blev således straks flittigt delt og voldsomt diskuteret på de sociale medier, blandt andet fordi kritikeren brugte ordet »katastrofe« i overskriften.

I løbet ar de seneste otte år har Jerry Saltz udviklet sig til en af de mest fulgte kunstkritikere på de sociale medier. Han har sammenlignet Facebook, hvor han har 55.000 venner og følgere, med den legendariske natklub Max’s Kansas City i New York, og hidtil har det virket som om, kunstkritikeren har haft en fest med at uploade sine småfrække billeder fra kunsthistorien ledsaget af småsatiriske tekster. Det er blevet hans stil på både Facebook, Instagram og Twitter.

Ved et billede fra det gamle Egypten, hvor en afklædt mand får indbundet sin penis, skriver Jerry Saltz for eksempel på Twitter:

»Et meget tidligt billede, som min mor tog i forbindelse med min omskæring«.

Skal man forstå, hvorfor Facebook har smidt den amerikanske kunstkritiker på porten, må man også forstå, hvad Facebook overhovedet er for et medie, mener Leder af Center for Internetforskning på Aarhus Universitet, Niels Brügger.

»Det er en børsnoteret virksomhed, hvor aktionærerne skal have pengene ind. Derfor har Facebook et forsigtighedsprincip, hvor man følger den gyldne middelvej, og ingen kan krænkes. Set i et civilsamfundsperspektiv kan man kalde sagen en krænkelse af ytringsfriheden, men Facebook er ikke sat i verden for at respektere ytringsfriheden«.

Den danske sag

I Danmark så vi en lignende sag, da Apple i 2012 afviste at sælge Peter Øvig Knudsen bøger ’Hippie 1’ og ’Hippie 2’, fordi der i bogens billedmateriale var nøgne hippier. Ligesom i sagen om den amerikanske kritiker bredte protesterne sig på Facebook, hvor folk afprøvede det sociale medies tolerancetærskel ved at poste billeder med nøgne mennesker.

Men kan Facebook så blive ved med at håndhæve samme stramme moral?

»Indtil videre er det lykkedes dem. Det paradoksale er jo, at det er svært at finde et rum uden for Facebook, hvis du vil vinde stor genklang for din kritik. Hvis du synes, at noget er for dårligt, er der størst tyngde i at oprette en gruppe på Facebook. Så de vinder uanset hvad«, siger Niels Brügger.

Han tilføjer:

»Jeg tror, at folk gør regnebrættet op og tænker: Okay, jeg kan ikke se pornografiske ting eller andre ekstreme ytringer på Facebook, men det er også lige meget, for der er så mange fordele«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden