Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Millionmaleriet. Eckesrberg malede i 1826 himlen og skyerne ved Kalkbrænderibugten nord for København. I 1901 blev maleriet overmalet, så det lignede en udsigt over Søerne i København, og på bagsiden skrev man, at det var et maleri af Købke. Nu er overmalingen fjernet, og maleriet er igen et skystudie af Eckersberg. Det er vurderet til ca. to millioner kroner. Foto: SMK

Millionmaleriet. Eckesrberg malede i 1826 himlen og skyerne ved Kalkbrænderibugten nord for København. I 1901 blev maleriet overmalet, så det lignede en udsigt over Søerne i København, og på bagsiden skrev man, at det var et maleri af Købke. Nu er overmalingen fjernet, og maleriet er igen et skystudie af Eckersberg. Det er vurderet til ca. to millioner kroner. Foto: SMK

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tabt i over hundrede år: Lokumsmaleriet viste sig at være en Eckersberg

Maleri vurderet til to millioner har været overmalet og hængt på hippietoilet.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da han stod og ventede i personaleindgangen til Statens Museum for Kunst, gjorde han sig ingen forhåbninger.

Den midaldrende københavnske mand havde tidligere vist sit maleri på Den Hirschsprungske Samling og hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner, og begge steder var maleriet blevet afvist. På bagsiden af lærredet stod navnet C. Købke med skråskrift, men det var i sig selv ingen garanti.

Det lille maleri, der forestillede en himmel med skyer og en udsigt over søerne i København, var ikke signeret og havde hverken overbevist det mindre museum i Østre Anlæg eller det store auktionshus i Bredgade.

Museets overinspektør og specialist i dansk guldalderkunst, Kasper Monrad, dukkede nu op ved personaleindgangen.

Han havde haft maleriet til undersøgelse og fortalte, at han blandt andet havde fået det gennemlyst med infrarød reflektografi, hvormed man kunne se kunstnerens undertegninger. Manden, der ejede maleriet, husker, at Kasper Monrad sagde:

»Nej. Det er ikke et maleri af Købke. Sådan malede han ikke skyer«.

Manden nåede lige at tænke: »Det var dog ærgerligt«, husker han.

»Men faktisk er det meget bedre«, fortsatte Kasper Monrad så. For der var noget ved skyerne, der havde vakt genkendelse på museet. De var typiske for en endnu større dansk maler.

»Dit maleri er en Eckersberg«, sagde overinspektøren.

En smuk løgn

Maleriet har den tidligere ejer siden valgt at skænke til Statens Museum for Kunst, og her omtaler man ham som en »anonym giver«. Anonymitet er normalt i kunstbranchen, hvor værker til millionbeløb skifter hænder, og hvor en gave til et museum udløser et skattefradrag svarende til maleriets vurdering.

»Jeg ønsker ikke at skabe nid eller misundelse, og det kan nemt ske«, siger den 65-årige mand, der kun er gået med til at lade sig interviewe på betingelse af, at hans navn ikke nævnes i artiklen.

Nu sidder han med sin sorte halvbrille og en olivengrøn striktrøje på en frokostrestaurant i København. Her fortæller han om, hvordan han uden at give en krone blev ejer af det lille maleri, som nu vil blive udstillet på den store Eckersberg-udstilling ’En smuk løgn’ på Statens Museum for Kunst fra 8. oktober.

Det er den første store præsentation af den internationalt berømte danske maler herhjemme siden 1983.

Blandt værkerne på museet i Sølvgade vil være flere malerier, som ikke har været udstillet i Danmark i en menneskealder – bogstavelig talt. Det gælder blandt andet ’Odysseus flygter fra Polyfem’, der udlånes af Princeton University i USA, og ’Den såkaldte Raphaels Villa i Villa Borgheses Have i Rom’, der udlånes af Hamburger Kunsthalle i Tyskland.

Eckersberg er kongen over guldalderkunsten herhjemme, og den internationale interesse for Eckersberg er stigende.

Men Kasper Monrad, der er arrangør af efterårets udstilling på SMK, ’En smuk løgn’, indrømmer, at han – før han gik i gang med den flerårige planlægning af udstillingen – var i tvivl, om der overhovedet var flere sten at vende i Eckersbergs liv og kunst.

»Det mest overrasende for mig har været, at jeg efter så mange års arbejde med Eckersberg kan opleve nye ting. Når man dykker ned i materialet, er der stadig en masse at opdage«, siger han.

Skystudiet, der nu er vurderet til flere millioner kroner, har i over hundrede år levet i ubemærkethed, tabt af syne af kunsthistorien.

Maleriet har i mellemtiden været ude på lidt af en rå langfart, fra den store guldaldermaler Eckersberg gav slip på det, og til nu, hvor det kommer til at hænge side om side med malerens hovedværker. Den tidligere ejer siger:

»Jeg havde jo ingen anelse om, hvad det var, dengang jeg fik det«.

Maleri skulle smides ud

Københavns Auktioner, der lå på Østerbro, havde en hal på størrelse med en ridebane fyldt med gammelt indbo. Det var i midten af 1980’erne, og manden, der kom til at eje maleriet, var dengang ansat i firmaet.

»Jeg var slæbedreng hos Københavns Auktioner«, fortæller han på frokostrestauranten.

Her blev holdt omkring 200 auktioner om året med indbo fra dødsboer såsom møbler, bøger, billeder og tæpper. De billeder, der blev solgt, var typisk de mindst værdifulde, der var tilbage, når feinschmeckerne fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner havde fravalgt de værdifulde genstande fra større dødsbo til deres auktioner, forklarer han.

»Københavns Auktioner var for auktionsbranchen, hvad Daells Varehus var for stormagasinerne. I indbohallen var alt skramlet, og det var mig, der stillede det op, så det så godt ud«.

Mange af billederne var af så elendig kvalitet, at de blev solgt i kasser, som for eksempel kunne hedde: ’En kasse uindrammede malerier, farvelagte tryk og raderinger m.m. delvis signerede’.

»Den ville typisk få et hammerslag på 100-200 kroner«, fortæller han.

Når jeg tænker på, hvor det maleri har hængt, og hvor beskidt det var, kan jeg godt blive helt svimmel

Ofte blev en kasse opkøbt af en handlende, hvorefter den handlende sorterede de ting fra, som han ikke gad tage med sig, husker den tidligere ansatte.

»Vi blev så bedt om at tage os af de frasorterede ting og skille os af med dem. Det var der gode drikkepenge i. Nogle gange beholdt vi det, vi fik, og tog det med hjem«.

Det er sådan, at manden husker, at han fik fat i maleriet af skyerne.

»En handlende var inde og hente sine varer og tog ikke alle billederne med. Måske har han købt ti kasser ’diverse’ og så sorteret det fra, han ikke ville have. Jeg kan huske, at jeg lavede en samling malerier af de frasorterede billeder, som jeg ville sælge på auktionen – det måtte vi godt. Det var i den bunke, at jeg første gang husker, at jeg så maleriet«.

»Der stod C. Købke på bagsiden, og derfor tog jeg det med. Jeg var overbevist om, at nogen havde skrevet Købke med tusch for sjov – det så jo ikke ud af noget særligt«, siger manden.

’Slæbedrengen’ fra auktionsfirmaet, der på det tidspunkt var i slutningen af 20’erne, tog maleriet med til sit hjem tæt på Trianglen på Østerbro.

»Det var et rigtig hippiemiljø, jeg boede i, hvor der altid lugtede af røgelse, dørene var afsyrede, og vi havde et lille toilet i et gammelt ombygget tekøkken. Væggene var malet lysegrønne, og der hang en masse indisk tingeltangel. »Maleriet skal op på lokummet«, tænkte jeg«.

Og dér kom det til at hænge i mange år.

Afvist af auktionshus og museum

Med tiden blev røgelsespindene slukket, den indiske hippiepynt blev pillet ned, og manden og hans familie flyttede. Men det lille maleri, der måler godt 20 gange 32 cm, flyttede altid med, fortæller han.

»Da vi flyttede igen i midten af 1990’erne, faldt jeg over maleriet i en flyttekasse. Jeg tog billedet op. Jeg var blevet ældre, og nu vidste jeg godt, hvem Købke var«.

Bag på billedet stod også en anden oplysning: »Købt på Prof. Freunds auktioner år 1900«. Manden blev nysgerrig. H.E. Freund var billedhugger og professor ved Kunstakademiet i København og omgikkes guldaldermalerne, viste det sig.

»Jeg havde ikke særlig god tid. Jeg knoklede og tjente penge, men jeg begyndte at interessere mig mere for maleriet. Skyer og hænder er det sværeste at male. Det vidste jeg. Og jeg lagde mærke til skyerne«.

En dag besluttede manden sig for at gøre noget ved sagen.

Han opsøgte Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Bredgade. Det var i 2008.

»Jeg er overbevist om, at jeg har et maleri af Købke. Kan I ikke kigge på det«, sagde jeg og forestillede mig, at jeg kunne få 30-40.000 kroner for det, hvis jeg var meget heldig«.

Men auktionshuset kunne ikke godtage maleriet. Den tidligere ejer af maleriet husker situationen således:

»Det blev allerede afvist ved skranken. Jeg fik at vide, at jeg jo kunne prøve at sælge maleriet hos Lauritz.com. Det syntes jeg var en temmelig dårlig idé«.

Hos Bruun Rasmussen bekræfter man, at man har set maleriet.

»Medarbejderen, der så maleriet, er ikke længere ansat, men hun var yderst kompetent, når det gjaldt guldaldermalerne. Det, jeg kan konstatere er, at vi ikke kom frem til en konklusion«, siger vurderings- og salgsdirektør Kasper Nielsen.

At maleriet skulle være blevet afvist allerede ved skranken, synes han umiddelbart lyder usandsynligt.

»Skystudier udført af guldaldermalere er kostbare, hvorfor vores kunstfaglige personale tager den slags meget seriøst. Er det korrekt, at det blev afvist ved skranken, er det selvfølgelig meget uheldigt«.

Dernæst kontaktede ejeren af maleriet Den Hirschsprungske Samling, der har adskillige malerier af Købke.

På museet i Stockholmsgade samlede flere ansatte sig om maleriet. Man kiggede nøje på det.

En af de ansatte reagerede på informationen på bagsiden om professor Freunds auktioner. Han fandt udstillingskataloget fra år 1900 frem, hvor lot nr. 244 beskrives som ’To luftstudier i olie af Købke’.

»Medarbejderen sagde, at det kunne være et af malerierne fra Freunds auktioner«, siger den tidligere ejer af maleriet.

Men han måtte også forlade museet uden bekræftelsen, han havde håbet på.

»Vi foreslog, at han kunne kontakte Statens Museum for Kunst, hvor man netop havde haft en Købke-udstilling. Men vi giver ikke ægthedserklæringer«, siger museumsdirektør Marianne Saabye.

Det opfattede ejeren af maleriet som endnu en afvisning.

Derfor endte maleriet i et hjørne af mandens lejlighed på Østerbro, hvor han igen havde bosat sig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kan huske, at det væltede, da jeg støvsugede. Jeg var ikke så nænsom ved maleriet, for dem, der havde forstand på Købke, havde jo afvist det«, siger han.

Den løgnagtige påskrift

Men for nogle år siden fik den tidligere ejer af maleriet en svigerdatter.

Hun var kunsthistoriestuderende. Og hun arbejdede på Statens Museum for Kunst i samme afdeling som guldalderspecialisten Kasper Monrad.

»Jeg fortalte hende om maleriet. Hun kiggede på det. »Du kan bare tage det med dig ind på museet«, sagde jeg til hende. »Nej, sådan foregår det ikke«, forklarede hun. Man måtte lave en aftale. Det skulle gå efter bogen«.

Men svigerdatteren valgte alligevel at nævne maleriet for Kasper Monrad på et tidspunkt. Og en dag ringede telefonen.

»Kom ind med det samme«, husker den daværende ejer, at beskeden lød.

Dermed endte maleriet på Statens Museum for Kunst. For da Kasper Monrad så maleriet, var der noget ved motivet, der gjorde, at han gerne ville beholde det til undersøgelse.

Og da overinspektøren igen kontaktede manden »efter en rum tid«, var han klar til at fortælle om undersøgelsens resultat. Det førte til mødet i museets personaleindgang foran vagtstuen, hvor manden fik overrakt budskabet: at det var en Eckersberg.

Det var et rigtig hippiemiljø, jeg boede i, hvor der altid lugtede af røgelse, dørene var afsyrede, og vi havde et lille toilet i et gammelt ombygget tekøkken. Væggene var malet lysegrønne, og der hang en masse indisk tingeltangel. »Maleriet skal op på lokummet«, tænkte jeg

På Statens Museum for Kunst var det nemlig lykkedes at finde afgørende oplysninger om maleriet.

Det er sandsynligvis et af de studier af skyer, som Eckersberg ifølge sin dagbog malede fra 1. til 7. september 1826 ved Kalkbrænderibugten nord for København. Et skystudie fra samme serie blev for få år siden solgt til en canadisk kunstsamler til en høj pris.

»Da manden kom ind med sit maleri, troede jeg, at det var Købkes skyer, jeg skulle forholde mig til. Men da jeg så maleriet, var det Eckersbergs skyer, jeg syntes, at jeg så«, fortæller Kasper Monrad på sit kontor på Statens Museum for Kunst.

På bordet foran ham ligger fotos af forsiden og bagsiden af maleriet og gengivelser efter optagelser med infrarødt lys.

Bag på maleriet står navnet Købke. Det er en fejl, men at fejlen overhovedet er opstået, findes der er en logisk forklaring på, forklarer Kasper Monrad.

Købke var ven med Freund, der var professor på Kunstakademiet og en af guldalderens store billedhuggere.

»Når maleriet havde tilhørt Freund, så har en eller anden konkluderet, at maleriet måtte være af Købke, fordi Freund og Købke var venner«, forklarer overinspektøren.

Lige til at genkende

Freunds kunstsamling gik i arv til hans nevø, forklarer Kasper Monrad. Han hed også Freund. Og muligvis var det i forbindelse med auktionen over nevøens bo i år 1900, at en person tog sig en frihed og noterede, at der er tale om et ’Luftstudie’ af C. Købke. Men faktisk var der også en forbindelse mellem Freund og Eckersberg, forklarer Kasper Monrad.

»Freund var professor og kollega med Eckersberg på kunstakademiet. Så Freund kan have fået maleriet direkte af ham«, siger Kasper Monrad.

Men efter auktionen i år 1900 bliver den fejlagtige tilskrivelse til Købke endnu sværere at udrede. For et år efter Freunds auktion beslutter den ny ejer sig for, at maleriet skal have en overmaling, og dermed sløres Eckersbergs originale motiv.

Bag på maleriet står der: »Det nederste malet til af C. Clausen Januar 1901«.

Nogen har altså fejlagtigt troet, at maleriet var et værk af Købke på grund af relationen mellem Købke og Freund. Dernæst er der tilføjet en udsigt over Søerne, som netop Købke var kendt for at male. Det har forvirret både tidligere ejere, museer og auktionshuse.

På SMK blev overmalingen imidlertid fjernet af konservatorerne. Tilbage var kun himlen og skyerne og lyset.

At skitsen med sikkerhed er malet af Eckersberg, har museet siden fået en slags bevis for. I arbejdet med maleriet kontaktede Kasper Monrad kunstkonsulent og forhenværende kunsthandler fra Bredgade Niels Vodder, der nu er bosat i Helsingborg i Sverige. Han er en af de mest erfarne kendere af Eckersbergs motiver.

Kasper Monrad sendte kunstkonsulenten en digital affotografering af maleriet med skyerne og spurgte, om han ville kaste et blik på det. Niels Vodder klikkede på ikonet og kiggede.

»Jeg genkendte skyerne. Det er de samme skyformationer som i Eckersbergs maleri ’Det russiske linjeskib ’Asow’ …«, siger Niels Vodder over telefonen fra Sverige. Han så det uden besvær, forklarer han.

»Det er et af de fornemmeste marinemalerier på Statens Museum for Kunst. Og jeg har altid gjort mig umage med at se strukturer i billederne på et mere abstrakt niveau for at kunne skelne kunstnerne fra hinanden. Jeg er vant til at se formerne, og i de her billeder er der både det blå system og det grå system«.

Eckersbergs skyer er enestående, forklarer Niels Vodder. Og det er fascinerende at se, hvordan han har taget skyerne fra skitsens bredformat og indarbejdet dem i højformatbilledet med det russiske skib. Han siger:

»Det er mesteren, der arbejder!«.

Chok over vurdering

Det var, da overinspektøren og den tidligere ejer af skystudiet stadig stod i personaleindgangen, at ejeren blev klar over, at det maleri, som han i årevis selv havde haft hængende på et toilet, var vigtigt for Statens Museum for Kunst.

»Faktisk er det et billede, som museet meget gerne vil erhverve«, husker han, at Kasper Monrad sagde.

Overinspektøren forklarede om muligheden for fradrag ved donationer til museet, og at maleriet i så fald ville blive vurderet eksternt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det lunede naturligvis med udsigten til et skattefradrag«, siger den tidligere ejer.

Han kunne også vælge at sælge det på auktion i udlandet, forstod han.

»Men jeg havde intet givet for det. Og jeg havde oplevet Kasper Monrads ekspertise og hjerte for guldalderkunsten og var ikke i tvivl om skystudiets betydning for museet«, siger han:

»Danmark er mit fædreland, og dette danske kulturklenodie skulle selvfølgelig blive, hvor det hører hjemme. Jeg tænkte: Selvfølgelig skal museet have det«.

Manden rejste to måneder til udlandet. Og da han kom hjem igen, lå et brev fra SMK. Her takkede museet for maleriet, og i et følgebrev stod vurderingsprisen. Den canadiske kunstsamler, som havde købt et tilsvarende skystudie fra Kalkbrænderibugten, havde givet 1,9 mio. kroner, og vurderingen af det nyopdagede skystudie af Eckersberg var vurderet til godt det samme.

»Jeg troede, at det var en trykfejl«, siger den tidlige ejer af maleriet.

Han læner sig ind over bordet.

»Når jeg tænker på, hvor det maleri har hængt, og hvor beskidt det var, kan jeg godt blive helt svimmel«.

»Men det har altid været i sikre hænder hos mig«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden