Som alle andre nydelser er kunst stærkt vanedannende, og dét hvad enten man frembringer den selv eller samler på andres frembringelser. Den, der beslutter sig for at blive kunstner, måske til sine fornuftige forældres græmmelse, gør det kun, fordi han eller hun slet ikke kan lade være. Det er denne desperate og utæmmelige lidenskab, som kan forbinde kunstneren med kunstkøberen.
LÆS OGSÅ Kom med om bag kunstscenens astronomiske summer
For dyr kunst skal man også kun erhverve, fordi man absolut ikke vil leve uden. Man skal i hvert fald ikke gøre det, hvis man blot vil investere sine sidste sparepenge og i øvrigt ikke ved alverdens om markedet og de faktorer, der skaber prisernes himmelfart eller lige så lodrette fald.






























