0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medicinhistoriker nærmer sig opklaring af Krøyers mystiske sygdom

Den store Skagensmaler er både aktuel i ny bog, film og udstilling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skagens Museum
Foto: Skagens Museum

Afsked. Krøyers sidste hovedværk 'Sankt Hansblus på SKagens Strand' fra 1906 var 14 år undervejs.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Maleren Eduard Manet havde det, sandsynligvis. Og hans yngre kollega Paul Gauguin. For slet ikke at tale om komponisterne Schumann og Delius og violinvirtuosen Paganini. Og filosoffen Nietzsche. Måske havde forfatteren Karen Blixen det også?

Det handler om syfilis. Og i det følgende handler det især som skagensmaleren P.S. Krøyer, som måske også havde det. Eller rettere: Det har kunsthistorikere længe troet og skrevet, at han havde.

Men der er det problem med syfilis, at det ud over at være smitsomt og have tre stadier har været umuligt at diagnosticere igennem det meste af sin egen historie.

GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.

Køb nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts