Frodighed. Med Pierre-Auguste Renoirs voluminøse skulptur 'Venus Victrix' er impressionismen også kommet til stede i Ekeberg.
Foto: Ivar Kvaal

Frodighed. Med Pierre-Auguste Renoirs voluminøse skulptur 'Venus Victrix' er impressionismen også kommet til stede i Ekeberg.

Kunst

Omdiskuteret skulpturpark lover godt for fremtiden

Oslo har fået en moderne skulpturpark, der levner naturen masser af plads.

Kunst

Oslo taler de allerede om ’Ekebergparken’ som det 21. århundredes svar på Frognerparken, som med sine næsten 200 skulpturer af Gustav Vigeland er en af byens mest omdiskuterede turistattraktioner.

Sagen er den, at en norsk erhvervsmand netop har skænket Oslo Kommune en ny skulpturpark, hvor værkerne i overvejende grad er af samtidskunstnere, norske såvel som internationale. Selve parken er dog af ældre dato. For det var her, at den norske ekspressionist Edvard Munch for 120 år siden modtog inspirationen til ’Skrik’.

LÆS OGSÅ

Det er for at mindes Munchs mest berømte motiv, at den serbiske billedkunstner Marina Abramovic lod ’Skriget’ genopføre – og genlyde – som sit særlige øredøvende bidrag til parkens udsmykning.

270 personer, kvinder såvel som mænd, fra ganske unge såvel som til helt gamle, lod sig hverve og instruere. Derefter stillede de sig op foran et videokamera, omgivet af en ramme af akkurat samme størrelse som den, der indkapsler Munchs billede.

Derpå gav alle disse mennesker sig til at skrige, én efter én, så meget og længe, de kunne. 24. oktober får vi dem at høre igen, for så er optagelsen klippet færdig.

Meget at se frem til
Det er dog ikke på grund af disse hundredvis af skrig, at beboere omkring Ekebergparken har klaget. Norske medier har genlydt af en intens men også noget urimelig kritik af projektet med de mange nye skulpturer, der efter klagernes mening forvandler naturområdet til et prestigeprojekt for den glade giver, Christian Ringnes.

Området blev oprindelig købt af Oslo Kommune i 1889 og indrettet som folkepark. Senere blev disse planer prioriteret lavere, og området fik lov at passe sig selv.

Manglen på pleje fremmede sikkert parkens biodiversitet, men også dens åbenlyse forfald. Ringnes, som for nogle år siden havde reddet Restaurant Ekeberg, trådte nu til og ville redde resten af parken. Med kunst.

Foreløbig syner de i alt 31 skulpturer ikke af så meget – og slet ikke af lige meget. Nogle er store som huse, andre står midt i naturen på deres kubiske sokler. Men mere end det dobbelte antal vil med årene komme til.

Det betyder, at der bliver meget at se frem til, hvis de kommende års tilvækst ville kunne måle sig med de ypperste, der allerede er på plads, som James Turrells ’Ganzfeldt og Skyspace’. Det er en kompliceret tempellignende konstruktion, hvor de iscenesatte lysindfald skaber en semireligiøs stemning.

Nordmanden Per Inge Bjørlos stærke og skræmmende ’Indre rum VI’ er et andet værk, som skal opleves indefra ligesom Dan Grahams ’The Pavilion’, en drivhuslignende polygonal konstruktion i glas.

Stor kunst

Det er interessant at se, at sten ikke længere er et af den moderne billedhuggers foretrukne materialer. Det er glas, metal eller rustfrit stål, der dominerer. Eller den klassiske bronze.

Hvis man ellers kan få øje på Louise Bourgeois’ sære ’The Couple’, hænger den ned fra et træ, ikke så langt fra englænderen Tony Craggs mørke ’Cast Glances’, som kunne være et portræt af en hvirvelvind. Begge hører til parkens metalliske mesterværker.

Visse værker kan være sikre på at nyde popularitet, som den norske billedhugger Hilde Mæhlums konkave kvindeansigt, udhugget i sten. Uanset fra hvilken side man kommer, vil ansigtet fremtræde lige modsat, nemlig konvekst.

Også Renoirs, Rodins, Maillols og Dalis kvindeskulpturer appellerer bredt. Men det er de helt nye værker, der gør Ekebergparken til et supplement til Frognerparken.

Denne park blev afsluttet i 1950, dvs. før Christian Ringnes kom til verden. Ringnes havde stået sig ved kun at medtage skulpturer, der var yngre end Vigelands skulpturer – og stærkere forbundet med hans egen tid.

Af donationen på 350 mio. norske kroner er de 100 millioner gået til parkens indretning, 100 millioner er afsat til nye skulpturer, og yderligere 100 millioner skal bruges til vedligeholdelse.

En kunstkomité er nedsat for at komme med forslag dels til nye erhvervelser, dels til deres placering i parken. Oslo kan vente sig stor kunst af fremtiden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce