Da Jens Olesen fyldte 9 år, fik han en fødselsdagsgave af sin far, der nok ikke umiddelbart står øverst på mange drenges ønskelister. Bag gavepapiret skjulte sig nemlig hverken legetøj, cykler eller skydevåben, men derimod en vaskeægte litografi af ingen ringere end Asger Jorn. Det var en gave for livet, og kimen var fra da af lagt til det, der skulle vise sig at blive til en kunstsamling på over 1.000 værker og 61 år med kunsten som vedholdende passion. LÆS OGSÅGalleriejer: »Det er, som om folk tror, at de ikke er velkomne« Nu - i anledning af sin 70-års fødselsdag - har erhvervsmanden, generalkonsulen og mæcenen Jens Olesen givet Museum Jorn generøs adgang til sin kunstsamling, der til daglig har til huse i hans og hustruens hjem i Brasilien og Danmark. I tæt samarbejde med tvillingebroderen, Lars Olesen, der efter en succesrig karriere i erhvervslivet som 60-årig uddannede sig til kunsthistoriker med Cobra som speciale, har udstillingen dygtigt taget form.
Baggrund måtte godt fylde mere Udstillingens første rum i museets særudstillingsfløj tager godt imod med præsentation af både samleren selv og samlingens særlige tilblivelseshistorie fra de tidlige revolutionsplakater fra Jorns hånd, der blev indkøbt for 4 franc stykket i ungdomsoprørets Paris i 1968, og videre gennem årene mod større indkøb, efterhånden som midlerne tillod det. Det er tydeligt, at det ikke kun er en interesse for - men også meget stor viden om - værkerne, der ligger til grund for samlingens tilblivelse. Og netop denne måtte gerne have fået lov at fylde lidt mere i resten af udstillingen, for herefter står værkerne ganske uformidlet hen i de mange små og store sale. LÆS OGSÅGuldalderudstilling når nye højder gennem fantastisk digital formidling Det særlige øjeblik i kunstens historie, der fandt sted i 1948 i cafeen på Hotel Notre Dame i Paris, da de 6 unge kunstnere Christian Dotremont, Joseph Noiret, Karel Appel, Constant, Corneille og ikke mindst Asger Jorn skrev under på en erklæring, der satte gang i den kortlivede, men stærkt indflydelsesrige Cobra-gruppe, er naturligvis ikke helt fraværende på museet. I den faste samlings fløj ligger guldgruben af formidling om både Jorn og Cobra, og det havde klædt de mange markante værker i særudstillingen at få lidt del i denne.
Levende indblik Fra Henry Heerups fabulerende fantastiske figurationer over Ejler Billes naturinspirerede organiske former og geometriske figurer og til Jorns - ikke ofte sete - værker fra hans ophold på Cuba og Else Alfeldts følsomme klippeformationer er udstillingen en medrivende rejse i Cobra-kunstens og i bredere forstand den abstrakte ekspressionistiske kunsts mange udtryksformer. Især et rum forbeholdt 11 små skulpturer af Sonja Ferlov Mancoba fremstår meget stemningsfuldt, og den lidt dunkle belysning understreger fint bronzens vibrerende overflade og giver fornemmelse af Mancobas fokus på det processuelle i arbejdet med gipsen - forarbejdet til bronzeafstøbningen. Hun var inspireret af både surrealismen og skulpturer udarbejdet af bl.a. afrikanske folkeslag. Hun havde et meget personligt abstrakt udtryk, som udstillingens skulpturrum giver en fin oplevelse af. LÆS OGSÅToppen af poppen giver magtdemonstration i keramik Hun var stærkt optaget af processen med formgivningen i gips, men tog aldrig del i selve bronzeafstøbningen af sine værker, da hun mente, at hendes arbejde ophørte, når gipsen var færdig. Også Cobra-gruppens benjamin, Pierre Alechinsky, der kun var 22, da han sluttede sig til Cobra-kunstnerne, er repræsenteret med flere markante værker både fra tiden før og efter, han bekendte sig til akrylmalingen frem for olie. I det hele taget lader udvalget, der er illustreret fuldstændigt i udstillingens flotte og velskrevne katalog, intet tilbage at ønske for en grundig introduktion til Cobra-bevægelsen, og udstillingen fremstår som en flot materialisering af et liv i kunstens tegn.