Da Georges Seurat i 1884 påbegyndte sit store maleri ’En søndag eftermiddag på øen La grande Jatte’ ved at lægge små strøg af komplementære farver ved siden af hinanden, skabte han ikke blot en forgænger for vor tids elektroniske skærme, han skabte også et hovedværk inden for den stilart, der bliver kaldt pointillisme.
Den viser sig nu at have en forgænger i Frankrig i hulen Abri Cellier, skriver New York Times. I hulen, der ligger i Vézère-dalen, hvor også den mere berømte Lascaux-hule ligger, har såkaldt moderne mennesker for 38.000 år siden fremstillet afbildninger af dyr ved at bygge motivet op prik for prik.
Man har for nylig fundet 16 kalkstenstavler med prikbilleder, som man ikke opdagede ved en tidligere udgravning for 90 år siden. Arkæologen Randall White fra New York University forestod udgravningen og får gåsehud ved tanken om, hvad disse billeder må have betydet for folk, der ikke som os levede i en massiv billedkultur.
Kunsten overleverede kulturen
De tilhørte aurignacienkulturen, et jæger-samler-folk, som er de første kendte moderne folk på kontinentet, men ikke vores forfædre. De indvandrede først langt senere. Men kunsten har overlevet kulturen. I voldsomme isvintre boede de dybt nede i disse klippehuler.
Deres kroppe har sikkert været bemalet med okker og klædt i dyreskind. Og i klippeåbningen ville udspændte skind holde på varmen, mens huller lod røg komme ud og frisk luft ind. Herinde slagtede nogen rensdyr, mens andre fremstillede perler af ben og tænder. Og nogen malede loftet, væggene og disse tavler.
Men de enestående pointillistiske kalkstenstavler forestiller ikke mad, fastslår arkæologen. Aurignaciennerne var omgivet af billeder af heste, urokser, mammutter, næsehorn – og vulvaer.
»De malede det, det var godt at tænke på«, citerer New York Times arkæologen Randall White.
fortsæt med at læse
