Året 1910 var både et godt og et skidt år for kunstbiennalen i Venedig.
Efter at have begyndt sit liv som en udstilling af udelukkende italiensk kunst som hyldest til kong Umberto 1. og hans kone, Margheritam ved deres sølvbryllup i 1895, var der anderledes internationalt schwung over sagerne i Giardini di Castello, byens grønne åndehul og hjemsted for biennalen, 15 år senere.

























