0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Louisiana har lavet en pragtudstilling til Tal R's kunst

Men kunsten gør sig bedst, når den opleves rodet, snusket og tæt på – som man heldigvis får lov til i en labyrint.

FOR ABONNENTER

Louisiana har lavet en imponerende udstilling, der trækker linjer gennem Tal R’s kunst fra de seneste tyve år, en udstilling, som de fleste af hans samtidige kollegaer kunne slå ihjel for at få mage til. Og kunstnerens mange fans vil ikke gå forgæves. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt den er det rigtige for Tal R’s kunst.

Louisiana er den fineste piedestal, kunsten kan løftes op på, og museet har gennem opkøb siden 1997 været medvirkende til, at Tal R er blevet et betydeligt internationalt navn. Derfor er det også i museets interesse at løfte deres investering yderligere frem, og give den fuld skrue. Udstillingen foregår i den underjordiske afdeling af museet og indledes under restauranten i et sortmalet rum med fem malerier og fem ledsagende udsagn fra kurator Anders Kolds hånd. Han peger på nogle genkommende motiver som månen og dens spejlbillede, der bliver til ’røven i vandskorpen’, og hævder, at Tal R’s billeder ikke handler om kunstneren selv, det er altid nogle andre og gerne ukendte figurer, der optræder.

I udstillingens i øvrigt meget flotte og kyndige katalog fortælles, at Tal R kun er interesseret i verden og virkeligheden.

Men her nede under jorden er det altså ikke til at se verden i hans billeder for bare kunst. Han citeres for ikke at ville sende kodede beskeder til andre malere. Det er bare svært at se, at han gør andet end netop det. Traditionen og kunsthistorien er så massivt til stede, ikke blot som den er det for enhver, der giver sig i kast med dette det mest traditionelle og kodede af alle billedkunstens medier, maleriet. Nej den er massivt til stede, fordi han i hvert motiv og hvert penselstrøg lægger sig tæt op ad andre maleres stil og billeder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce