Den danske billedhugger og maler Jørgen Haugen Sørensen og den italienske by Pietrasanta har delt hinanden siden 1970’erne, da Haugen Sørensen rejste til den lille kunstnerlandsby i Toscana, der er kendt for den gode adgang til fin statuariomarmor. Nu bliver kunstneren hædret i byen ved byens årlige sommerudstilling, der tidligere år har været dedikeret til verdensnavne som Fernando Botero, Igor Mitoraj og Giuseppe Penone. Udstillingens hovednummer er en ny skulpturgruppe støbt i bronze med titlen ’The Crowd’.
Den flere meter høje skulptur er skænket af Ny Carlsbergfondet og skal efter udstillingen indgå som en del af byens i forvejen store kunstsamling og vil blive placeret på et centralt sted i byen.
Voldsom billedhugger skaber sit livs største skulptur’The Crowd’ er også et centralt element i en danseforestilling af samme navn som skulpturen, der bliver fremført på dansefestivalen Danza e Arte a Pietrasanta, og som 8. juli også spiller uden for Skuespilhuset i København. Modellen af skulpturen, som Haugens Sørensen står foran her på billedet, er den, der skal bruges som scenografi til forestillingen og altså vil kunne ses i Danmark.
Haugens Sørensen har været udøvende kunstner siden 1950’erne og har i Italien været en kunstnerisk mentor for navne som Erik A. Frandsen og Christian Lemmerz, der som unge kom til Italien og mødte den mere etablerede kunstner. Hugen Sørensen, der er berømt for sine skulpturer i ler, i bronze og granit, har fået stort set alle priser, der er værd at tale om for sine værker, der ofte forestiller mennesker og dyr i groteske og voldsomme situationer.
fortsæt med at læse




























