Du sidder i Nyhavn. Pilsneren er kold, rejemaden højtbelagt, og veteranskibene vugger blidt. Alting er, som det altid har været, man kan nærmest bilde sig selv ind, at Fjernøsten er virkelig fjern, og at den største tragedie, verden kan mønstre, er de omkomne danske søfolk, som det gode gamle mindeanker står som et monument over.
Men noget i dit synsfelt forstyrrer idyllen med sit orange skrig.
På den anden side af kanalen er Kunsthal Charlottenborg, og palæet ligner ikke sig selv. Tusindvis af redningsveste er foldet og sat i spænd i de 14 vinduespartier, den dominerende farve er orange, og nu er det bådflygtninge på vej over Middelhavet, du tænker på: dem, der flygter fra krig, dem, der drukner, og dem, der strander i lejre på den græske ø Lesbos. Du sad i Nyhavn, og nu er det den ubekvemme sandhed om Fort Europa, som du konfronteres med på grund af den kinesiske samtidskunstner Ai Weiweis værk.
»Jeg håber da helt ærligt, at folk sidder ovre i Nyhavn og får noget at tænke over. Ai Weiwei peger på, at vi stiltiende accepterer, at der er mennesker, som drukner ved Europas kyster hver eneste dag. Vi forsøger at glemme det, og det er vi gode til«, siger Michael Thouber, der er direktør for Charlottenborg og en af kuratorerne bag redningsvest-værket.
