Hvem har ikke ligget på ryggen og leget med at lade små hvide lammeskyer og tunge, sorte sataner af uvejr danne fugle og fisk, hvaler og øgler eller for den sags skyld bedstemor Livia fra ’Soprano’.
Og så, lige når hvalens blåst eller Livias næse står skarpest, fortoner billedet sig og går i opløsning.
Den hollandske fotograf Berndnaut Smilde er leveringsdygtig i egne dampe og kan dermed fastfryse billedet, inden skyerne forsvinder for altid.
Han understreger, at han ikke bare photoshopper skyerne ind i sine scenerier: Han laver dem ved hjælp af en skymaskine og skynder sig at stille skarpt, inden sfærer og formationer opløses. Lave temperaturer giver længst levetid, når man er sky.
Typisk lader Smilde sine skyer svæve i nagelfaste omgivelser, så de sarte og hastigt forgængelige vanddampe kommer til at lege i et spænd mellem det virkelige og uvirkelige, det midlertidige og det, der varer ved.
Skybilledet her, der for tiden kan ses uden for Sofia Albertina Kirken i Landskrona, er blandt fotoserier og fotoudstillinger på Landskrona Foto Festival, som lukker på søndag i Sverige. Billederne vises i butikker, gamle bygninger og på pladser rundt i hele byen.
Tre gode miniferier til Sverige i efteråretKuratoren ser gerne, at et måske lidt diffust billede af Landskrona som skandinavisk fotohovedstad vil manifestere sig og få lov at stå.
fortsæt med at læse




























