Helt bortset fra spørgsmålet om rige nationers, koncerners og personers udbytning af fattige ditto – som man selvfølgelig aldrig skal se bort fra – skyldes nogle af globaliseringens hovedkonflikter jo kulturforskelle og usamtidighed i samfundsudvikling. Ja, undskyld banaliteten, men udøvelse af en selvfølgelig menneskeret ét sted kan udløse dødsdom et andet sted på kloden. Hvad der ét sted er dagligdag, opleves af andre som grænseløs fattigdom. Eller grænseløs luksus.
Vil man tydeligere se sin egen adfærd inden for det mønster, hjælper det jo at se sin egen kultur – altså ikke bare kunsten, men fælles vaner og verdensanskuelse – udefra med ’de andres’ øjne. Og det er lige præcis, hvad den franske satiriske serietegner Riad Sattouf gør i sin naivt uskyldige og dog totalt udleverende billedfortælling om sin egen opvækst med en syrisk far og en fransk mor.
Den frække titel er den betegnelse, som lille lyshårede Riads far stolt gav sønnen – da han slægtede sin far på! Og hele serien handler ikke mindst om denne far, som med syrisk slægt og fransk universitetsuddannelse prøver at skræve rigtig vidt, uden at bukserne revner og han dratter i kulturkløften.
Forgæves, som vi ser det her, med to sæt øjne: Her i tredje bind er Riad vel 8-9 år, og hans barneblik tager endnu alt for pålydende. Men det er selvfølgelig den i dag voksne Sattoufs skarpe og erfarne blik, der udvælger de barndomserindringer og –modsætninger, som han nu tegner. I dette bind bl.a. barnetroens konfrontation med både julens og ramadanens absurde ritualer og realiteter såvel som Riads og hans små syriske fætres måbende møde med ’Conan Barbaren’ i Schwarzeneggers skikkelse på en videokopi af fantasyfilmen fra 1982.
Men også med små drenges identitetssøgende uvidenhed som gennemgående tema: Fætrene mener, den lyshårede Riad må være jøde, for »jeg har fået at vide, at tissemænd, der har hud for enden ... det er jødiske tissemænd!«. Fætrene derimod har »kimmeriske« tissemænd, ligesom Conan.
DET ’DOBBELTE dobbeltgreb’ med to aldre og to kulturer er en genistreg, som tillader Sattouf at stille sig barnligt solidarisk an med sin far og samtidig ved ren iagttagelse udlevere mandens dilemmaer. Trods den franske doktorgrad i historie er fatter nemlig svag over for hjemlandets klient- og korruptionskultur såvel som slægtens forventninger, da han, hans franske kone og de to sønner er flyttet ’hjem’ til landsbyen i nærheden af Homs.
Fødslen af en tredje søn hjemme hos mormoren i Frankrig giver anledning til dette binds kontrastering mellem de to kulturers hverdag. Men giver derefter den traditionsbundne syriske farmor anledning til – med gråd og besvimelsesanfald og andre beskidte kvindetricks – at gennemtvinge omskærelse af alle tre sønnesønner. Riad må tåle flere måneders forbinding og smerter efter den sløjt rensede kniv, men lærer da, at først nu ser hans tissemand egentlig ud som en jødes.
Højreradikal børnebog om internetfrøen Pepe trækkes tilbageFamilien – læs: faren – beslutter til sidst at flytte. Men ikke tilbage til Frankrig, som moren vil. Nej, efter universiteterne i Libyen og Syrien skal faren nu (i næste bind) undervise i Saudi-Arabien. Der er ingen grund til at tro, det vil løse familiens kulturkonflikter!
BÅDE SATTOUF og hans danske kollega Halfdan Pisket kan opleves i Den Sorte Diamants forfattersamtaler denne sæson, og trods store forskelle er det nærliggende for os danskere at se et bestemt sammenfald: Ligesom Sattoufs foreløbig tre bind drejer Piskets prisbelønnede danske graphic novel-trilogi ’Desertør’, ’Kakerlak’ og ’Dansker’ sig især om tegnerens egen tyrkisk-armenske indvandrerfar mellem meget forskellige samfundsmønstre.
Men hvor Piskets fortælling og grafik er skarp og sort som natten, ligger Sattoufs underfundige humor og runde streg snarere et sted mellem Mort Walkers i ’Basserne’ og Matt Groenings i ’Simpsons’.
Det skal man ikke lade sig narre af. Enkelheden spejler nok barnlig enfold, men kun for desto bedre at punktere de voksnes bortforklaringer af valgene mellem lokalpatriotisme og moderne velfærd, tro og oplysning, tradition og modernitet. De valg, som velfærdens vesterlænding kan fortrænge, men som byder sig til selv i klodens fjerneste afkroge takket være de elektroniske mediers globalisering.
fortsæt med at læse
