0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Art nouveaus mester på Arken: Alphonse Mucha gjorde kunsten psykedelisk - i 1890'erne

Udstilling på Arken med art nouveaus mester, der har sat sig spor helt ind i vores egen tid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Musha Trust 2018
Foto: Musha Trust 2018

Alphonse Mucha, Plakat til La Plume, Sarah Bernhardt som Mélissinde i stykket 'Den ensomme prinsesse', 1897

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alphonse Muchas værker er indbegrebet af art nouveau, med alt hvad det indebærer af svungne linjer, svulstige blomster og yppige, unge kvindekroppe. I sin egen tid, hvilket vil sige årene fra 1860 til 1939, blev han både verdensberømt og forkastet, ligesom han i eftertiden først gik i glemmebogen og senere genopstod i psykedeliske farver.

Mucha blev født i Bøhmen, men det er i Paris, at hans lykke bliver gjort.

Op mod julen 1894 arbejder han således som plakattegner, da trykkeriet får en henvendelse fra selveste Sarah Bernhardt, der skal spille titelrollen i det nyskrevne melodrama ’Gismonda’, og hun bestiller en plakat til stykket. Mucha griber chancen og skaber en plakat, der går over i historien. For ikke nok med, at Mucha, meget dristigt, fordobler størrelsen ved at lade plakaten sammensætte af to litografiske tryk, han vender den også på højkant, så formen bliver som en slank døråbning.

Inde i den verden, som Muchas dør åbner for, står den monumentale Sarah Bernhardt i en rigt ornamenteret kjole og med en blomsterpragt af den anden verden i håret. Typisk for Mucha er baggrunden karakteriseret af geometriske former som rektanglet og halvcirklen, der skaber en symmetri og orden, som hans centrale figur, kvinden, kan træde asymmetrisk og bevægelig frem fra.

Inspirationen har Mucha hentet adskillige steder. Guldgrunden bag de øverste bogstaver er således inddelt i felter, som var der tale om byzantinsk mosaik, mens konturlinjen, der i hans senere værker bliver endnu mere markant, giver mindelser om både middelalderens blyindfattede glasmaleri og japanske træsnit.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts