Alphonse Muchas værker er indbegrebet af art nouveau, med alt hvad det indebærer af svungne linjer, svulstige blomster og yppige, unge kvindekroppe. I sin egen tid, hvilket vil sige årene fra 1860 til 1939, blev han både verdensberømt og forkastet, ligesom han i eftertiden først gik i glemmebogen og senere genopstod i psykedeliske farver.
Mucha blev født i Bøhmen, men det er i Paris, at hans lykke bliver gjort.
Op mod julen 1894 arbejder han således som plakattegner, da trykkeriet får en henvendelse fra selveste Sarah Bernhardt, der skal spille titelrollen i det nyskrevne melodrama ’Gismonda’, og hun bestiller en plakat til stykket. Mucha griber chancen og skaber en plakat, der går over i historien. For ikke nok med, at Mucha, meget dristigt, fordobler størrelsen ved at lade plakaten sammensætte af to litografiske tryk, han vender den også på højkant, så formen bliver som en slank døråbning.
Inde i den verden, som Muchas dør åbner for, står den monumentale Sarah Bernhardt i en rigt ornamenteret kjole og med en blomsterpragt af den anden verden i håret. Typisk for Mucha er baggrunden karakteriseret af geometriske former som rektanglet og halvcirklen, der skaber en symmetri og orden, som hans centrale figur, kvinden, kan træde asymmetrisk og bevægelig frem fra.
Inspirationen har Mucha hentet adskillige steder. Guldgrunden bag de øverste bogstaver er således inddelt i felter, som var der tale om byzantinsk mosaik, mens konturlinjen, der i hans senere værker bliver endnu mere markant, giver mindelser om både middelalderens blyindfattede glasmaleri og japanske træsnit.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
