Der gik noget i retning af tre uger, fra historien om Harvey Weinstein brød ud og #MeToo blev et af den nyere tids helt store sproglige refræner, til at også kunstverdenen fik sine egne afsløringer om giftige professionelle relationer, chauvinisme og seksuelle krænkelser på arbejdspladsen.
Det kunstliv, der i sig selv, som en af sine primære drivkræfter, synes at være drevet af usikkerhedsparametre, konkurrence og uigennemskuelige magtspil, åbnede sine sprækker.




























