0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Genremaleriet er tilbage: Jamen, er det ikke Kristus, der kommer gående der på Dronning Louises Bro med sit kors?

Islændingen Thrándur Thórarinsson er slet ikke som andre malere. For han har genoplivet folkelivsskildringen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto: Nordatlantens Brygge
Foto: PR-foto: Nordatlantens Brygge

I den islandske kunstner Thrándur Thórarinssons maleri fra Dronning Louises Bro, fra 2018, mødes iagttagelse, erindring og fantasi. Broen kan en københavner nemt genkende. Men er også blevet plads til den tørstige mand fra Erik Henningsens Tuborg-plakat fra 1900. Den er citeret – spejlvendt – længst til venstre i maleriet.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gad vide, hvad årsagen er til, at en kunstner ved navn Thrándur Thórarinsson midt under den såkaldt sene postmodernisme uprovokeret giver sig til at male genrebilleder, eller folkelivsskildringer. For sådan kalder man prosaiske fremstillinger af almindelige mennesker i den slags situationer, som de fleste hverdage i vor verden består af.

For dermed giver Thórarinsson kunstigt åndedræt – eller rettere sit eget åndedræt – til en gammel genre med rødder tilbage i kunstens historie. For det var 1600-tallets Holland, i et tætbefolket kunstnerisk miljø, at genren kulminerede med navne som Pieter de Hooch, Adriaen Brouwer, Jan Steen, David Teniers m.fl. Der er også vores egen danske guldalder i 1800-tallet, og så en fortællende realisme i slutningen af århundredet, med blandt andre brødrene Frants og Erik Henningsen og københavnermaleren Paul Fischer. Der er i det hele taget historiske eksempler nok. Men de er af ældre dato, og netop det er det mest interessante ved et fænomen og en genre, der med ét er søgt revitaliseret.