På afstand ligner Rosemarie Trockels ’Yellow Mood’ fra 2013 et skarpskåret farveeksperiment i familie med både konkret og minimalistisk kunst fra engang i midten af forrige århundrede.
Men når man kommer tættere på, viser det sig, at billedfladen består af farvet garn, sirligt lagt på lærredet snor efter snor.




























