Tysklands mest frygtede satiriker bliver genopfrisket i det Berlin, som han hudflettede i 1920'erne

Grosz' værker  betyder meget for Tyskland. Dette værk, 'Brilliantenschieber im Café Kaiserhof' fra 1920, er national kulturarv og må ikke udføres af Tyskland. Foto: Foto: Stephanie Pilick/AP
Grosz' værker betyder meget for Tyskland. Dette værk, 'Brilliantenschieber im Café Kaiserhof' fra 1920, er national kulturarv og må ikke udføres af Tyskland. Foto: Foto: Stephanie Pilick/AP
Lyt til artiklen

Bröhan-museet i Berlin er et museum for jugendstil, art deco og funktionalisme. Måske ikke ligefrem et sted, hvor man ville forvente at møde Weimarrepublikkens nok betydeligste satiriker.

Men museet har sat Georg Grosz (1893-1959) på plakaten, og udstillingen med denne tegner, maler og scenograf er et møde mellem en samfundsrevser og det samfund, der fik ham til at gå på barrikaderne. Her kommer vi tæt ind på livet af et menneske, for hvem kampen mod militæret, kirken, magten og hele den herskende klasse var det, der gav kunsten både mening og indhold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her