Lyt til artiklen
Jeg må tilstå, at jeg har en forkærlighed for småfarlig kunst: Mona Hatoums elektriske skulpturer, nærdødsoplevelsen i Olafur Eliassons ’Din Blinde Passager’ og Carsten Höllers vanvittige rutsjebaner, selv om jeg slog min arm på turen.
Det, der tiltrækker mig, er den måde, de potentielt farlige værker får sat fokus på kroppen på, samtidig med at det er en forfriskende variant af den ellers oftest stille kontemplation foran kunsten.
