Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Statens Museum for Kunst
Foto: Statens Museum for Kunst

Sonja Ferlov Mancobas skulptur har titlen: Krigens Udbrud. Den er fra 1939 og tilhører Museum Jorn, Silkeborg.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tendensen er klar: Det er længe siden, kvinderne så markant har været til stede på kunstcenen, som de er nu. Både nationalt og internationalt

På den internationale kunstscene er mændenes dominans blevet udfordret.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har varet længe, før det skete, og ingen aner, hvor længe det varer ved. Men aktuelt er kvindelige kunstnere mere markant til stede end længe på både den nationale og internationale kunstscene.

Fra 9. februar bliver billedhuggeren Sonja Ferlov Mancobas livsværk udfoldet på Statens Museum for Kunst. Hun var medlem af Cobra, bosat i Paris, bortset fra kortere perioder, og lige så meget fransk som dansk. Kunstmuseet i Tønder har netop holdt fernisering på ’Kvindernes surrealisme’ med de tre internationale kunstnere Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen. Udstillingen kom til Tønder fra Kunstforeningen Gl. Strand, hvor den blev vist, samtidig med at Gl. Holtegaard husede ’SOLO’ – en udstilling med Kernn-Larsen.

’SOLO’ genåbner 7. februar på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, og kurator er billedkunstneren Kirstine Roepstorff. Hun var Danmarks repræsentant på Venedig Biennalen i 2017. Når Biennalen åbner 11. maj, er Danmark igen repræsenteret med en kvindelig kunstner: Larissa Sansour. Hun er født i Østjerusalem, uddannet i New York, bosat i London, men ikke desto mindre dansk statsborger. Og apropos London, så bliver det den London-baserede danske kunstner Sidsel Meineche Hansen, der rykker ind i x-rummet på Statens Museum for Kunst den sidste dag i februar.

Lige nu er den britiske maler Cecily Brown og den danske grafiker Dea Trier Mørch udstillingsaktuelle på Louisiana i hver deres sale, og 1. marts åbner Louisiana endnu en udstilling med en kvinde, nemlig den schweiziske videokunstner Pipilotti Rist. Knap en måned senere byder Kunsten i Aalborg velkommen til Sophia Kalkau. Og imens sætter Julie Boserup sit præg på Nivaagaards Malerisamling.

Således er tendensen klar. På Frieze London, der fandt sted i oktober, udgjorde kvinder mere end halvdelen af de deltagende kunstnere. Især tre blev fremhævet: Lubaina Himid, der vandt Turner-prisen i 2017, Charlotte Podger, der var indstillet til samme pris året efter, og Cathy Wilkes, der skal repræsentere sit land, England, ved den kommende biennale i Venedig. Den mystiske svenske maler Hilma af Klint, der i 2014 var fremme på Louisiana med sine før-abstrakte billeder, fejrede triumfer på Guggenheim i oktober – samme måned som en udstilling på Tate Modern skaffede den tyske tekstilkunstner Anni Albers fra Bauhaus-perioden et længe ventet gennembrud. Andre – som den engelske nyrealist Jenny Saville – behøvede ikke at vente så længe. Hendes maleri ’Propped’ blev det dyreste billede, som er blevet solgt på auktion af nogen kvindelig kunstner. Og det var dyrere end de fleste mandliges.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden