Surrealisme er ikke bare en stilretning, det var for de fleste surrealister også en livsstil, hvor opgøret med borgerskabets normer havde en central placering. Og det var lige præcis, hvad unge, kvindelige kunstnere i 1920’erne og 30’erne havde brug for.
Elsa Thoresen kastede sig derfor ud i malerier, hvor de fabulerende, og til tider også erotiske eller humoristiske, motiver afslører et vist slægtskab med både René Magritte og Salvador Dalí. I 1937 maler hun således sin mand, surrealisten Vilhelm Bjerke-Petersen, mens han maler et motiv midt i hendes eget landskab.


























