Untitled (Toucan)From an album entitled 'Merian's Drawingsof Surinam Insects &c’c.1701–1705Maria Sibylla Merian© Trustees of the British Museum
Foto: © Trustees of the British Museum

Untitled (Toucan)From an album entitled 'Merian's Drawingsof Surinam Insects &c’c.1701–1705Maria Sibylla Merian© Trustees of the British Museum

Kunst

80.000 akvareller fra før år 1900 gøres tilgængelige for alle: Din families nedarvede skilderier kan nu ligge ryg mod ryg med Turners landskabsmalerier

Kunst

Hvordan tog verden sig faktisk ud, før fotografiapparatet blev almindeligt omkring indgangen til sidste århundrede?

Det vil et nyt online-projekt ved med navnet The Watercolour World nu give forskere og andre interesserede en seriøs ressource til at udforske.

The Watercolour World er et globalt online-bibliotek over dokumentariske akvareller fra før år 1900. Databasen, som bliver støttet af den britiske prins Charles og hans hustru, hertuginde Camilla af Cornwall, huser allerede over 80.000 værker, som for manges vedkommende er blevet digitaliseret for første gang.

Samlet er de de mest nøjagtige visuelle gengivelser af den førfotografiske verden, som er tilgængelige, og giver ifølge projektets stifter et indblik i, hvordan datidens mennesker »levede, elskede og legede«, som Fred Hohler formulerer det i en udtalelse om projektet:

»I en verden, der trues af klimaforandringer, stigende vandstand og det, der er endnu værre, giver projektet forskere og miljøforkæmpere en nøjagtig visuel gengivelse af store dele af naturens verden, som den var engang«, siger stifteren, som opfordrer mennesker verden over til at bidrage til det globale vandfarvearkiv.

Her vil din families nedarvede skilderier af den jyske hede på Steen Steensen Blichers tid kort sagt kunne ligge ryg mod ryg med de franske alpepartier, den store landskabsmaler J.M.W. Turner så i begyndelsen af 1800-tallet, eller maleriet af et tabt blik ind i en tabt egyptisk kongegrav.

»For bevaringsfolk og historikere vil det give muligheden for at konservere og genskabe strukturer, finde tabte steder og nå til rødderne af menneskets udvikling«, siger Fred Hohler.

Eller måske blot dykke ned i en digitaliseret mappe fra British Museum med akvareller af den tysk-hollandske botaniker, entomolog og billedkunstner Maria Sibylla Merian.

Og et øjeblik fortabe sig i, hvordan hun så en tukan i Surinam omkring år 1700.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden