I kunsten fylder klimaforandringer mere. Men den klimaaktivistiske kunst formår sjældent at få publikum til at tænke mere over problemerne, viser nyt studie.

Vi tager nok flyet alligevel: Klima-kunstnere kæmper en svær kamp, for publikum glemmer budskabet, så snart de forlader museet

’It is not the end of the world’ er blot et af mange eksempler fra en kunstverden, der er begyndt at beskæftige sig mere med klimaforandringer. Foto: Peter Hove Olesen
’It is not the end of the world’ er blot et af mange eksempler fra en kunstverden, der er begyndt at beskæftige sig mere med klimaforandringer. Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Musikken, der lød som et undervandskirkekor, er pludselig forsvundet. Tilbage er kun lyden af fødder, der sjosker og slæber sig gennem vandet, som omslutter gummistøvlernes snuder. Bag en dør på klem, hvorfra det eneste lys siver ud, er der et oversvømmet toilet, grønne alger flyder dovent rundt, og en skraldespand blinker i vandoverfladen.

Ganske vist har Cisternerne i Søndermarken på Frederiksberg engang været fyldt med vand, men siden 1981 har det gamle reservoir været tørlagt. Det er den danske kunstnergruppe Superflex, der har sørget for, at det fugtige betongulv atter er oversvømmet. Længst inde under murstenshvælvingerne hænger et stort, blåt neonskilt. ’It is not the end of the world’ står der.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her