0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Allerede som barn var han billednarkoman: Ahmad Siyar Qasimi var kun 20 år gammel, da han kom ind på Kunstakademiet. I første forsøg

For den afghanskdanskee billedkunstner Ahmad Siyar Qasimi er hans biografi sagen uvedkommende. Det væsentlige er hans billeder, og i den forbindelse er han ikke bange for at tale om franskmændene Bonnard, Vuillard og andre malere i impressionismens slipstrøm. Men indholdet i hans billeder afspejler vor tid – og kunstnerens tid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

Hvis Ahmad Qasimi er fascineret af et motiv, så maler han det. Men fascinationen går på det rent visuelle, på billedets såkaldte overflade. Hvis der knytter sig en særlig historie til motivet, er den ikke aktuel for kunstneren, der vælger at fastholde det. Et sådant motiv skal hverken tiltrække eller frastøde, for hans fascination af det handler ikke om smag.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man taler med Ahmad Siyar Qasimi om kunst og kunstnere, taler han om franskmanden Pierre Bonnard, spanieren Joaquin Sorolla, svenskeren Anders Zorn samt de to danskere P.S. Krøyer og Vilhelm Hammershøi. Og talte man længe nok, ville han sikkert også nævne Édouard Vuillard. For det er disse kunstnere, måske især Bonnard og Vuillard, som hans egne store billeder minder mest om, selv om deres indhold er noget helt andet. Det er de billeder, der lige nu hænger i hans atelier ved Kastrup, og som til efteråret skal udstilles hos Tom Christoffersen i København.

De nævnte kunstnere er klassikere, som man kan finde i enhver større kunsthistorie. Men i begyndelsen var det kun deres billeder, ikke deres navne, der interesserede Ahmad Siyar Qasimi. For han var allerede billednarkoman som lille, og når han så tegnefilm, var det ikke så meget figurerne og handlingen, der optog ham, som det var de malede baggrunde.

»Jeg var mere optaget af billedernes overflade end af deres fortælling. Og de billeder, jeg bedst kunne lide, dem arkiverede jeg!«. Det er i øvrigt en praksis, han stadig benytter.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Læs mere