Det er svært ikke at blive berørt af al den sitrende ømhed og intimitet, der radierer fra Viktoria Wendel Skousens portrætter af hendes mandlige kunstnerkolleger. Faktisk er vi så tæt på, at det føles på grænsen til det uhøflige.
Måske skyldes det, at vi er langt mere vant til at se på halvnøgne kvinder, ikke mindst i kunsthistorien? At Viktoria Wendel Skousen også har kigget her, er tydeligt, for hendes fotografier indeholder ekkoer af alt fra Caravaggios rå sensualitet over Ingres’ ynde til de bare balder, Boucher placerer i pikant klaskehøjde.
