Lad os slå én ting fast: at tegne et dyr, en plante, et menneske, et objekt eller noget helt femte er at erobre noget, som man begærer. Når tegneren tegner, gør han et stykke af den verden, der omgiver ham, til en bestanddel af sin helt egen verden. Sådan tegner billedkunstneren Troels Carlsen, han tegner endda godt, og han tegner for at kunne kombinere de mest forskellige organismer fra forskellige verdener, som han nu synes, de bør se ud.
I naturen – den uden for vinduet, i skoven, på marken, i junglen, i ørkenen – eksisterer dyrene – hver for sig. De er opdelt og separeret i overensstemmelse med deres plads i zoologiens store systematiske stamtavle. Rovdyr er rovdyr, fugle er fugle, fjer er fjer etc. Men i billedet og på papiret kan en kunstner – i hvert fald en kunstner som Troels Carlsen – ophæve denne separation eller distinktion. Han kan kombinere de mange dele så meget, og så vildt, som hans fantasi tillader ham at gøre.
