I dag omkring klokken 16.20 skulle hammeren være faldet over et maleri af den berømte svenske kunstner Carl Larsson hos Bruun Rasmussen.
Tegningen, der forestiller kunstnerens kone, som skræller æbler, er vurderet til en halv million kroner. Hos Bruun Rasmussen bærer billedet titlen ’Karin Larsson ved bordet’.
Nu er maleriet i sidste øjeblik blevet trukket fra auktionen.
Årsagen er den, at værket i slutningen af 1980’erne blev stjålet fra Norrköpings kunstmuseum i Sverige, hvortil det blev skænket i 1920.
Bruun Rasmussen har været bekendt med sagen, men har først valgt at trække salget nu, hvor kontroversen kommer frem i medierne. Billedets nuværende ejer er juridisk set ejer af billedet, men museet holder på, at de stadig er de moralsk retmæssige ejere.
Det fremgår ikke af Bruun Rasmussens katalog, at billedet er stjålet.
Troede, sagen var afsluttet
»Vi har været bekendt med billedets historik, men var af den opfattelse, at polemikken omkring det var afsluttet. I 2017 har det været udbudt på auktion i Norge uden nogen form for indsigelser eller problemer i det hele taget. Derfor troede vi, at den følelsesmæssige sag var afsluttet, og derfor mente vi ikke, at det var en historik, som nødvendigvis skulle nævnes. Vi ved, at sælgeren – som jo altså er den juridiske ejer – i flere omgange har kontaktet museet med tilbud om, at de kunne købe billedet, hvilket de ikke har været interesserede i«, siger Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør ved Bruun Rasmussen.
Billedet er katalogiseret under navnet ’Karin Larsson ved bordet’ og ikke under den oprindelige titel ’Karin skalar äpplen’ eller en oversættelse af den oprindelige titel. Hvis man søger på ’Karin Larsson ved bordet’ på nettet, dukker der intet op. Søger man på den oprindelige titel, dukker der som det første en Wikipedia-side om tyverisagen op. Hvad er grunden til, at I bruger en anden titel?
»Vi har kunsthistorikere til at katalogisere billedet, det har jeg ikke selv gjort. Men hvis vi skulle have katalogiseret billedet 1:1, så skulle det have været anderledes. Men jeg kan garantere for, at vores katalogisering ikke er lavet for at villede«, siger Kasper Nielsen.
Kunne det ikke tænkes at være interessant for en køber at vide, at billedet er stjålet?
»Retrospektivt ville vi nok have tacklet sagen anderledes. Derfor trækker vi også billedet fra auktionen og siger, at vi har undervurderet sagens vigtighed og relevans. Nu indleder vi en dialog med de forskellige parter og finder ud af, hvordan vi bedst kommer videre på en ordentlig måde«.
Vil købe værket for symbolsk beløb
På Norrköpings kunstmuseum er de glade for, at auktionen nu ikke bliver til noget.
»Vi ser os stadig som de moralske ejere af værket. Juridisk kan vi ikke forhindre, at værket bliver solgt, men vi synes, det er mærkeligt, at Bruun Rasmussen ikke i det mindste har gjort en eventuel kommende køber opmærksom på værkets historik«, siger Martin Sundberg, som er kurator på Norrköpings kunstmuseum.
Han fortæller, at det er uklart, hvordan værket forsvandt, men at det er sket et sted mellem 1985 og slutningen af 80’erne. Siden er det blevet solgt af en kunsthandler i Oslo til en samler i midten af 1990’erne, og i 2011 kontaktede det svenske auktionshus Bukowskis museet, fordi de havde fået indleveret værket. I den forbindelse fandt politiet, at sælgeren havde handlet i god tro, og lod salget gå videre.
Ifølge kuratoren har museet forsøgt at forhandle med tegningens nuværende ejer, men uden held. Norrköpings kommune vil ikke afskrive sig ejerretten og købe værket til markedspris, men vil gerne give, hvad de omtaler som et»symbolsk beløb«.
fortsæt med at læse
