0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han var ikke slet ikke så »vulgær«: Kunstekspert sår tvivl om ægtheden af to museers Gauguin-malerier

Manden har før haft ret. De amerikanske museer har valgt ikke at vende det døve øre til.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
National Gallery of Art, Washington, Dc/Public Domain
Foto: National Gallery of Art, Washington, Dc/Public Domain
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du er direktør for et museum. En mand, der er selvudnævnt ekspert, dukker op og anfægter ægtheden af et af dine malerier. Gauguin-maleriet, som altid har været anset for ægte, siger manden nu er en forfalskning. Og selv om du har lyst, kan du ikke trække på skuldrene og lade som ingenting.

Dette er virkeligheden lige nu for direktørerne på to amerikanske museer, National Gallery of Art i Washington og Museum of Fine Arts, Boston, USA, kan man læse i The Art Newspaper.

For problemet er, at manden før har haft ret.

Fabrice Fourmanoir hedder han. Han er en franskfødt Gauguin-kender og var i 2002 med til at afsløre, at en Gauguin-skultpur på J. Paul Getty Museum i Californien var en forfalskning. Nu gælder det så Gauguin-malerierne ’Påkaldelsen’ (1903) og ’Kvinde med hvid hest’ (1903).

Blandt andet mener Fourmanoir ikke, at Paul Gauguin (1848-1903) nogensinde ville have malet kvinden i forgrunden af ’Påkaldelsen’, som vises herover, med synlig kønsbehåring, for det gør kvindefiguren »vulgær«. Han mener ikke, at Gauguin ville have malet kors i de to malerier, da kunstneren i 1903 havde en konflikt med kirken. Og så mener han, at vegetationen i ’Kvinde med hvid hest’ ligner den tahitianske, mens Gauguin i 1903 boede på Marquesasøerne i Fransk Polynesien. Her har Fourmanoir selv boet i en længere årrække, så deraf hans kendskab til øernes flora og fauna.

De to museer har ikke ligefrem ladet sig overbevise på den baggrund. Derimod har man »diskuteret muligheden af videnskabelige analyser«, fortæller en talskvinde fra National Gallery of Arts til kunsttidsskriftet. Coronasituationen i USA har været en kæp i hjulet for samarbejdet, men man vil »genoptage diskussionen« i nærmeste fremtid, siger hun og tilføjer:

»Gauguins sene værker er en særlig udfordring. Han var ofte syg og boede på Marquesas, og der er få pålidelige dokumenter med relation til hans kunstneriske produktion dér«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden