Tre aktuelle udstillinger på Copenhagen Contemporary (den der store kolos af et internationalt kunstcenter beliggende på Refshaleøen) har det til fælles, at de benytter sig af det, man kunne kalde et participatorisk imperativ: Du er ikke blot en inaktiv kunstbeskuer, som interesseløst bærer rundt på et kantiansk afmålt forhold til den kunstneriske dom. Du er interaktiv. Til stede sammen med kunsten, som forventer, at du gør noget kreativt med den.
Jeg nægter at gøre, hvad den danske performancekunstner Christian Falsnæs befaler mig i sit videoværk, som vises seks identiske gange i seks identiske hvide båse. Denne fordoblingens scenografi har det formål at understrege, at individet hos Falsnæs først og fremmest fungerer som gruppesubjekt og er en del af massen. Slap af med din individualisme, siger han, når hans værk … ja, befaler: »Dans, som du aldrig har danset før!« Gu vil jeg ej.
