0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gad vide, om Eckersberg, Krøyer og Thorvaldsen ville have været lige så store, hvis coronaen var indtruffet i deres levetid?

I dag har coronavirussen gjort det umuligt, men i gamle dage var det vigtigt for enhver kunstner, der havde brug for at se noget nyt eller lære noget andet, at kunne rejse – især til Italien. Men det var kun de bedste, der kom af sted, og slet ikke alle, der kom hjem igen, skriver Peter Michael Hornung i dette essay i anledning af, at Den Hirschsprungske Samling har skruet en udstilling sammen om den italienske rejsefeber i 1800-tallet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Den Hirschsprungske Samling
Foto: Den Hirschsprungske Samling

Efter P.S. Krøyers bryllup i 1889 med Marie tog det nygifte kunstnerægtepar på en længere udlandsrejse, hvis højdepunkt blev det inspirerende Syditalien. Fra Albergo della Luna, et gammelt kloster, der nu fungerede som hotel, malede Krøyer i 1890 denne udsigt over bugten ved Amalfi.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Taler man om rejser til fjerne lande, er der en tid før coronaepidemien og en tid efter. Hvis en kunstner lige nu skal fortælle om sine store rejser, bliver det nok i førnutid! Det er noget, kunstneren har lagt bag sig eller i heldigste fald kan se frem til.

Situationen ligner den, som kendes fra 1800-tallets kunst. På den tid var længere udlandsrejser kun i beskedent omfang og gerne kun i begyndelsen af en karriere en naturlig del af en kunstners efteruddannelse. Finansieringen af en sådan rejse – gennem Akademiets såkaldt store rejsestipendium – var oprindeligt forbeholdt de få udvalgte, der havde vundet den store guldmedalje.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter