0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Anmeldelse: Når naturen skæres op i bidder og hænges op på væggen, lægger vi pludselig mærke til den

I forbindelse med Kunstforeningens nye naturbasker ’Under brolægningen, naturen!’ har den miljøbevidste kunstner Tue Greenfort samlet en stribe aftryk af en strand. Hvad der er natur, ligner her æstetisk kultur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dorte Krogh
Foto: Dorte Krogh

I denne strandafstøbning (nr. 3) fra 2020 har Tue Greenfort samlet materialer som gips, sand, ålegræs, stillehavssnegl, hjertemusling, tallerkenmusling og kassettebånds-tape, som i øvrigt ligner tang.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er en grund til, at Tue Greenfort har taget prøver fra en strand med indenfor – netop på dette sted, hvor hans seneste udstilling er kommet under tag. For her på Gl. Strand lå engang en naturhavn, og før den tid var der bare strand, masser af strand. Undertiden omtales dette historiske sted, ved Slotsholmskanalen, ligefrem som ’stranden’.

En strand er et sted, hvor havet og landet støder sammen. Her starter den civilisation, som mennesker på godt og ondt må tage ansvaret for. Her begynder det, vi kalder kultur i modsætningen til natur.

Nu har Tue Greenfort taget en række formstøbte aftryk af en typisk naturstrand med indenfor i en af kulturens institutioner og har fordelt dem på væggene i den øverste ovenlysbelyste sal.

Det ser foruroligende smukt ud. Ja, ligefrem lækkert. For aftrykkene er – for størstedelens vedkommende – lige store. De er ikke objekter fra en anskuelsesundervisning i naturhistorie, men mere som billeder på en væg. Her kan man se de bølgeformede spor af havets aftryk. Og her kan man se det, som vandet har skyllet op på strandbredden: småsten, snegle, muslinger, ålegræs, blæretang m.m.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter