0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hendes værker præsenteres tungt og mørkt - det er desværre ikke det største problem

Anna Klindt Sørensen var forud for sin tid, men det bliver ikke med denne udstilling på Sophienholm, at hun endelig indtager sin retmæssige plads.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ture Andersen /Sophienholm
Foto: Ture Andersen /Sophienholm

Anna Klindt Sørensens 'Model ved havet. Ellen Rossel' er rå, frygtløs og fylder billedfladen ud til bristepunktet med sin livsappetit. Værket er fra 1965, men kunne sagtens glide ind i en samtidskunstsammenhæng.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når hun er bedst, er hun årtier forud for sin tid. Det er Anna Klindt Sørensen i 1962, hvor hun med hastige penselstrøg, som er hun en rendyrket 80’er-maler, angiver sneen på grenen i ‘Vinter i Ry’. Og det er hun igen midt i 60’erne, når hun udfolder sin model, Ellen Rosell, på billedfladen med en energi og fundamental fandenivoldskhed, der trækker tråde tilbage til både tyske Paula Modersohn-Becker og frem til vores egen samtidskunst.

Her tænker jeg på blandt andre en kunstner som amerikanske Monica Kim Garza (f. 1988), der flere gange har fyldt V1 Gallery på Flæsketorvet med sine både nøgne og bastante kvindefigurer, som altid er i fuld gang med at leve livet. Det er nemlig både kropsligheden og en snert af selvtilstrækkelighed, som Klindt Sørensens og Kim Garzas kvinder har til fælles. Og så gør de sig ikke til i traditionel forstand. I stedet er de. Med fylde, forankring og stor overbevisning.