Sædvanligvis regnes ‘Skruen’, som Franciska Clausen malede i 1926, for hendes hovedværk, og det er da også et maleri fyldt med løfter om bevægelse og nye tider, når den centrale skrue sekunderes af flere elementer, der kunne være hentet i en maskine, mens andre figurer og former trækker i retning af både kollage, kubisme og ren abstraktion.
Men personligt er jeg endnu mere betaget af det ‘Maleri’, Clausen udførte et år før ‘Skruen’, for her har vi at gøre med en komposition, der er så radikal, så selvsikker og så fnysende frygtløs, at det er en sand fornøjelse. Måske har Clausen ladet sig inspirere af paneler, balustrader og dørkarme i en trappeopgang. Måske er det fri fantasi. Uanset hvad, er dette ‘Maleri’ et tydeligt tegn på, at her er en ung kunstner, der placerer sig i den absolutte front af avantgarden.
