For knap tyve år siden hørte jeg en gæst snerre: »Tøsemaleri!« foran Kathrine Ærtebjergs værk på Kunstakademiets afgangsudstilling, og da jeg forleden lagde hendes ’Mennesket er ånd, mennesket ånder’ på Instagram, fik jeg følgende kommentar: »Frygtelig tøsekunst!«.
Jeg blev lige så overrasket i 2002, som jeg blev irriteret over deja-vuet nu. Hvordan kan det være, at nogle føler sig så udfordret af Ærtebjergs kunst, at de højlydt må nedgøre den – og at dette så sker med henvisning til kunstnerens køn? Og hvorfor er hunkøn et skældsord?

























