Hvad siger det om Jens Haanings kunstværk ’Take the Money and Run’ og om vores samtid, at der skulle en pengestærk privat erhvervsdrivende fond til for at rage kastanjerne ud af ilden?
Kommentar: De private fonde har nu så meget magt, at det er dem, der skriver kunsthistorien
Hvad siger det om Jens Haanings kunstværk ’Take the Money and Run’ og om vores samtid, at der skulle en pengestærk privat erhvervsdrivende fond til for at rage kastanjerne ud af ilden?
Kommentar: De private fonde har nu så meget magt, at det er dem, der skriver kunsthistorien
Lykkeligt er det, at Jens Haanings kunstværk ’Take the Money and Run’, som jo er skabt i direkte forbindelse med eller i opposition til museet og som en kommentar til museet om dårlige arbejdsforhold for kunstnere, nu havner på selvsamme museum. Det er institutionskritik, som nu havner inde på institutionen selv. Foto: Niels Fabæk/Kunsten Museum of Modern Art
Lyt til artiklen
Henter...
Som en helt på sin hvide ganger red den private fond ind i miseren om kunstmuseet Kunstens søgsmål mod Jens Haaning og hans tomme hvide rammer.
Forhistorien: Haaning tog pengene og løb, og museets folk blev sure. Historien gik verden rundt, og det evige omkvæd, som kunsten u-besynges med, skal-det-nu-være-kunst, gjaldede i gaderne ... Den historie kan du læse om her, her, her og her, hvis den mod forventning er gået din næse forbi.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
