Under 24 timer tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Hvad siger det om Jens Haanings kunstværk ’Take the Money and Run’ og om vores samtid, at der skulle en pengestærk privat erhvervsdrivende fond til for at rage kastanjerne ud af ilden?

Kommentar: De private fonde har nu så meget magt, at det er dem, der skriver kunsthistorien

Lykkeligt er det, at Jens Haanings kunstværk ’Take the Money and Run’, som jo er skabt i direkte forbindelse med eller i opposition til museet og som en kommentar til museet om dårlige arbejdsforhold for kunstnere, nu havner på selvsamme museum. Det er institutionskritik, som nu havner inde på institutionen selv.  Foto: Niels Fabæk/Kunsten Museum of Modern Art
Lykkeligt er det, at Jens Haanings kunstværk ’Take the Money and Run’, som jo er skabt i direkte forbindelse med eller i opposition til museet og som en kommentar til museet om dårlige arbejdsforhold for kunstnere, nu havner på selvsamme museum. Det er institutionskritik, som nu havner inde på institutionen selv.  Foto: Niels Fabæk/Kunsten Museum of Modern Art

Som en helt på sin hvide ganger red den private fond ind i miseren om kunstmuseet Kunstens søgsmål mod Jens Haaning og hans tomme hvide rammer.

Forhistorien: Haaning tog pengene og løb, og museets folk blev sure. Historien gik verden rundt, og det evige omkvæd, som kunsten u-besynges med, skal-det-nu-være-kunst, gjaldede i gaderne ... Den historie kan du læse om her, her, her og her, hvis den mod forventning er gået din næse forbi.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her