Lyt til artiklen
Når man står midt i Kehnet Nielsens seneste udstilling og læser hans overvejelser om det at male, kan man godt tænke på, hvor meget nemmere kunstnere havde det i såkaldt gamle dage.
Det vil sige i 1800-tallet – og tidligere. Når den tids malere først havde vundet sig en reputation som enten landskabsmalere, portrætmalere, stillebenmalere osv., behøvede de ikke mere at spekulere over, hvad de skulle male. For af dem hver især blev det forventet, at de dyrkede deres respektive speciale og kun det.
