I sin levetid var P. S. Krøyer mere anerkendt i udlandet end herhjemme, og hans primære inspirationer var især franske kunstnere, men også spanske, italienske, tyske, skandinaviske østrigsk-ungarske og engelske kunstnere spiller en rolle i hans europæiske kunstnertilværelse. Han rejste konstant og havde hele 88 udstillinger uden for Danmark, og da han døde i 1909, havde han netop haft 46 billeder med på forløberen til Venedig Biennalen. Det blev kulminationen på hans karriere.
Tiden løb fra hans virtuose realisme, og han blev næsten glemt i udlandet. Samtidig voksede hans popularitet i Danmark, hvor folket elskede hans småborgerlige skildringer af den kreative klasse på Skagen om sommeren i hip, hip, hurra-højt humør.




























