Lyt til artiklen
Allerede i 1944 fandt Bjørn Wiinblad (1918-2006) frem til det ansigt, vi alle kender så godt. Det skete i en tegning af nevøen Muk, der udstyres med mandelformede øjne og en ganske lille smilende mund under en langstrakt og lige næseryg. Og så var linjen lagt.
For det er dette ansigt, der optræder hele vejen gennem Wiinblads videre produktion. Det titter frem fra vaser og krukker, tegner sig i sort silhuet og bliver vævet op i gigantisk størrelse. Men hverken de markerede øjne eller smilet forandrer sig det mindste og møder derfor den besøgende på Arken igen og igen i de hen ved 600 genstande og værker, der udgør udstillingen ’Bjørn Wiinblad’.
