Glyptotekets nøgne malerier i spotlys er smukke og øjenåbnende

En ældre mand kigger sig omkring og udbryder: »Det er tomt. De må være udlånt«.

Det er hans umiddelbare forklaring på, hvad der kan være på færde, når de fleste rum kun rummer ét billede. Hvis han stoppede op og orienterede sig, ville det gå op for ham, at dette er en særudstilling, og at det er en pointe, at den koncentrerer sig om ganske få værker.

Han opdager det nok om lidt, når han når op på øverste etage, for der sker det stik modsatte – her hænger de franske billeder tæt som på de franske saloner i 1800-tallet og fylder det meste af væggene.