Datavisualisering klinger ikke umiddelbart voldsomt sexet. Men det er imidlertid en overraskende sanselig oplevelse at besøge christianshavner-kunsthallen Overgadens udstilling ’Revisit: Thorbjørn Lausten’, der er baseret på netop datavisualisering.
Det handler her om lys, og udstillingen er perfekt i disse dage, hvor sol og generel oplysning er taget på orlov.






























