Det man forbinder med den italiensk fødte og i Berlin bosiddende kunstner Rosa Barba (f. 1972) er den analoge film og de maskiner og teknologier, der anvendes til at fremvise denne omstændelige billedform: cellulosefilmen og de store mekaniske projektorer.
Der eksisterer et direkte og tydeligt forhold mellem projektorpærens lys og den transparente billedstrimmel af på hinanden følgende stillbilleder, der med hastigheden som parameter skaber bevægelsen i filmen, der manifesterer sig for øjet af beskueren.




























