Ingenting varer evigt, ikke engang Clausens Kunsthandel, der ellers som institution har varet i langt over 60 år, og det er i kunst- og galleribranchen noget, der nærmer sig en evighed. Når den aktuelle udstilling, ’Clausen – for altid’, er forbi til juni, er det også for altid forbi med det lille kunsttempel i Toldbodgade, i hvert fald som et rent familieforetagende. Dermed skal der tages afsked med et sted med livliner tilbage til en særlig billedkunstnerisk tradition i moderne kunst, som man roligt kan kalde en særlig dansk tradition og en af den slags, som den stigende internationalisering har forvist til historien.
Grundlæggeren, Viggo Clausen, der som ung mand i 1953 havde erhvervet det gamle bindingsværkshus i Toldbodgade 9 for midler, han knap nok rådede over, var møbelsnedker af uddannelse. Men han vidste, hvad han ville med det sted, han havde købt, og han vidste, hvad han ville fylde i det. Den kunst, som han i sit nye virke som kunsthandler ønskede at omgive sig med, skulle have noget af den samme samvittighedsfuldhed og gedigenhed over sig som det håndværk, som den gode møbelsnedker beherskede. Den skulle udstråle ægthed og en moralsk ansvarlighed, hvad enten det var billeder, skulpturer eller grafiske tryk. Clausens Kunsthandel var endda et sted, hvor en god kunstner også kunne trykke sin egen grafik. En overgang blev der også tegnet model på adressen. Onsdagsakademiet kaldtes det.
